Nyheder
imported

Åbning af Uldfestival – mormor, mainstram og nyfortolkning

Mormors strikketrøje, hæklede grydelapper og hyggetæppe er blevet moderne igen efter mange år i skammekrogen

Saltum:

Mormors strikketrøje, hæklede grydelapper og hyggetæppe er blevet moderne igen efter mange år i skammekrogen

Tekst: Louise Kande Pedersen – Foto: Lars Bisgaard

Mange unge er begyndt at fedte lidt ekstra for mormor. Det er nemlig blevet moderne at klæde sig i strik og indrette sig med ren retrostil i alt fra hæklede grydelapper, hjemmestrikkede hyggetæpper og ankelstrømper – som mormor kan lide det. Ifølge trend- og interiøreksperter hører garnnøgler, strikkepinde og vævning ikke længere til under sofaen i en kurv, der er gemt langt væk. Strik er gået fra kitsch til cool – og det er mainstream med enten nyfortolkninger af gamle klassikere eller de helt stolte traditioner.

Ny design fra eksempelvis Færøerne bygger videre på og moderniserer forståelsen af strik, hvilket giver anledning til årets tema på Uldfestivallen i Saltum. Færøsk strik. Astrid Andreasen har igennem de sidste 20 år arbejdet som billedkunstner, designer og videnskabelig tegner på Færøernes Naturhistoriske Museum – hun vil derfor holde åbningstalen som finder sted lørdag d. 10. maj kl. 9.30, og foredrag om temaet på Saltum Centralskole lørdag d. 10. maj kl. 13 – 15. Hun er kendt for sine smukke og dekorative illustrationer til bl.a. færøske frimærker. Astrid har uddannet sig inden for billedkunst og vævning på Århus Kunstakademi og videnskabelig tegning i Sverige. Hun har bl.a. designet Kronprinsesse Marys dragt, der er en bryllupsgave fra det færøske folk.

Uldfestivalen gør igen i år mormor stolt – og de unge. Der vil på uldfestivalen være alt indenfor strik, men også tilbehør til det strikkede, det være sig knapper, smykker og udstillere med varer af keramik, glas eller horn, fremstillet så hver genstand er forskellig fra de andre.

 

 

 

 

 

Læs om fantastiske oplevelser og events