Aabybro

Aabybro Centret fylder 50 år

 | FOTO: Presse
Jubilæum markeres med masser af aktiviteter
Katrine Bille_pressefoto28

For at markere Aabybro Centrets jubilæum er der arrangeret en del spændende aktiviteter i Aabybro fra 19. maj til og med 3. juni.

Indkøbscentret, der er beliggende i centrum af byen, tilbyder et rigt udbud af handelsmuligheder, og det er altid velbesøgt. Der er blandt andet forskellige tøj- og skoforretninger, isenkram, boghandel, smykker, skønhedspleje og sportsforretning, og i tilknytning til centret er der samtidig masser af muligheder for at handle dagligvarer.

-Vi har alt i Aabybro, siger Thomas Sørensen, formand for Aabybro Handels- og Erhvervsforening. Og nu vil vi gerne markere det her jubilæum med lidt flere aktiviteter end vi plejer for at tiltrække endnu flere gæster. Så derfor vil der være aktiviteter for både børn og voksne det næste stykke tid.
Der sidder utrolig mange turister ude i sommerhusene, der gerne vil opleve noget, og vi vil gerne gøre opmærksom på, at Aabybro er en rigtig god handelsby. Den får fuld knald på markedsføringen for at tiltrække gæster til jubilæet.

Formanden fortæller samtidig, at byen har lejet et telt i 3 uger, så tilfælde af at vejrguderne ikke lige tilsmiler dem på en positiv måde, så kan aktiviteterne flyttes indendørs i ly for regn og blæst.

Jubilæumsaktiviteter i handelsbyen

Musik & Forkælelse 19. maj

Aktiviteterne starter ud med et arrangement fredag 19. maj. Her kan du opleve ”Musik & Forkælelse”, og centrets forretninger handler til klokken 18 denne dag. På torvet vil der blive sørget for den hyggelige stemning med teltmarked med ekstra gode tilbud fra butikkerne. Samtidig vil der blive budt på lækre smagsprøver, der kan købes forfriskninger og underholdningen er sikret fra 2 dygtige musikere, der hver for sig underholder fra henholdsvis kl. 11-13 og kl. 14-17.

Børnenes Rekorddag 20. maj

Arrangementet følges op dagen efter den 20. maj med ”Børnenes Rekorddag”.
Denne dag gælder det om at kæmpe om at blive bedst og slå rekorden i fire forskellige små og underholdende konkurrencer.

Hvem kan stable det højeste tårn af DUPLO-klodser? Hvem kan på 15 minutter få flest stykker tøj på kroppen? Hvem kan stå på PLANKEN i længst tid med gummihøne og hvem kan få flest point på 3 skud i kæmpestort fodbolddart?

-Som det fremgår er rekordforsøgene meget forskellige, og børnene vælger helt selv om de skal være med til et eller flere forsøg.

Under forsøgene sikrer en dommer The Sky Is Blue for, at børnene kæmper med højt humør og at alle får en god oplevelse. Der sættes en ny rekord i gang ca. hver time, hvor Børnenes Rekorddag er i gang”, fortæller Thomas Sørensen og fortsætter: Vinderne af dagens rekord får selvfølgelig overrakt en medalje. Der kan hygges med forskellige små lege og spil og alt sammen sker selvfølgelig i absolut børnehøjde.
Samtidig vil Aaby Bageren bygge den største kagemand, og der vil blive uddelt gratis kagemand til alle børn.

Børnenes rekord Aabybro Duplo

Show med Katrine Bille 27. maj

Noget af det de besøgende også kan glæde sig til er show på centertorvet med Katrine Bille lørdag 27. maj fra kl. 11. Hun er blandt andet kendt som TV-vært på børnekanalen Ramasjang.
-Vi tror især, at hun kan trække mange folk til byen, udtaler Thomas Sørensen. Hun laver et show på 45 minutter, og hun er virkelig populær blandt børnene. Efterfølgende er der mulighed for at komme helt tæt på kendissen og måske få en autograf.
-Denne aktivitet kan vi også flytte indendørs i teltet, hvis ikke lige vejret er med os, siger han.

Katrine Bille_pressefoto22

Sjov lørdag 3. juni

Lørdagen efter den 3. juni indbyder byen til ”Sjov Lørdag” fra kl. 10-13. Denne dag kan alle børn slå sig løs i den store hoppeborg. Samtidig uddeles der gratis slush ice.

-Vi har tidligere afholdt lignende arrangement, hvor det var rigtig godt besøgt. Bedsteforældre gør en tur ud af det sammen med deres børnebørn, og bruger tiden på at hygge sig med hinanden.
Generelt plejer vi ikke at lave så mange aktiviteter på denne tid af året, men nu har vi besluttet at gøre det i forbindelse med centrets jubilæum. Vi drøftede også om vi skulle gøre det i sommerferieperioden, men der er der jo også mange andre oplevelser og tilbud, og i øvrigt er mange også på ferie i den givne periode.
Nu forsøger vi med de her aktiviteter og hvis det bliver en succes, så er der jo grobund for mange flere af samme kaliber, afslutter formand for handelsstandsforeningen Thomas Sørensen.

Læs om fantastiske oplevelser og events