Aabybro

Aabybro HK mod Fremad Nørhalne i lokalopgør

Oprykkere mod nedrykkere og med samme mål for sæsonen

  • Håndbold, damer s2
  • Fremad Nørhalne – Aabybro HK: 26-22 (15-13)

Tirsdag aften 14. januar var der lokalopgør i Nørhalne Hallen, hvor Fremad Nørhalne fik besøg af Aabybro HK.

Foto: Vores Jammerbugt

Ud over, at det var et lokalopgør, var det en særlig oplevelse for Nørhalnes Louise Andersen, der tidligere har spillet i Aabybro HK og været holdkammerat med flere af dagens modstandere.

Foto: Vores Jammerbugt

Fysisk kamp
Hjemmeholdet vandt efter en fysisk kamp, hvor der alligevel gik 45 minutter, før dommeren begyndte at dele udvisninger ud, og det blev fire til Nørhalne i det sidste kvarter.

Trods en god fight lykkedes det ikke Aabybro HK at indhente forspringet til et ligeledes godt spillende Nørhalne-hold

Foto: Vores Jammerbugt

AaHK begyndte forfra
For to år siden måtte Aabybro HK desværre trække sit damehold i 2. division, og blev derfor tvangs-nedrykket til serie 4 uden mulighed for oprykning den første sæson.

Men derefter er det gået støt opad – med oprykninger efter hvert halvår.

Træner Anette Sloth Andersen. Foto: Vores Jammerbugt

Fedt med en forfremmelse
Og det gjorde ikke noget med endnu en forfremmelse.
– Ja, det kunne være rigtig fedt, men resultaterne er begyndt at se anderledes ud nu, vi er i serie 2, og vi vinder ikke med 10 mål mere, siger spillende træner Anette Sloth Andersen.
– Nok fordi vi ikke er så gode til at træne, tilføjer hun.

Foto: Vores Jammerbugt

For mange skader
Desuden er truppen nede på 10 spillere, da der er 4-5 skader inklusiv den spillende træner, som er en af flere spillere, der kan trække på divisionserfaring.

Foto: Vores Jammerbugt

Flere tidligere divisionsspillere
Samme erfaring har også Jeanette Holland Ørvad, der har spillet for Frederikshavn-baserede Vendsyssel Håndbold samt Patricia Sloth Bak, som har spillet division for Aabybro HK.

Og så har klubben fået tilgang af Maria Andersen, der har spillet 3. division i Løgstør.

Foto: Vores Jammerbugt

Også i Nørhalne
Fremad Nørhalne kan med Louise Andersen, Nanna Kjær (som ikke var med mod AaHK) og Kristina Jeppesen også præsentere spillere med tidligere divisionserfaring.

Foto: Vores Jammerbugt

Vil gerne op igen
Holdet er nedrykkere fra serie 1 efter en oprykning til rækken sidste forår. Og nu jagtes en tilbagevenden.
– Vi vil gerne være med i toppen, og vi har et godt hold, siger Helle Gunder Elkær, der sammen med søsteren, Lone Gunder Larsen, er trænere for holdet.

Lone Gunder Larsen til venstre og Helle Gunder Elkær. Foto: Vores Jammerbugt

Gerne flere spillere
Men samtidig kan det gå ud over træningsmiljøet, at Fremad Nørhalne er en lille håndboldklub, og når der ikke er skader, er der 13 spillere til holdet.
– Vi har fået tilgang af Pernille Gunder fra Biersted IF, men vi vil gerne have flere spillere, siger Helle Gunder Elkær, samt en målmand mere, da truppen kun rummer en enkelt.

Læs om fantastiske oplevelser og events