Nyheder
imported

Admiral Strand Feriehuse tilbyder “all Inklusiv”

- Vi har valgt at lave alle vore priser med All. Inklusiv, da det er vores opfattelse er det er det mest regulære overfor kunderne, siger Michael Højen Bisgaard, der er daglig leder af kontoret i Blokhus

Når du som sommerhusejer sætter dit hus til udlejning hos Admiral Strand Feriehuse i Blokhus, er der taget højde for alt i prisen. Lejerne kan straks se, hvad huset koster i alle perioder af året, uge for uge og med bl.a. slutrengøring som en del af prisen. Der kommer ikke ekstra gebyrer eller regninger. – Vi har valgt at lave alle vore priser med All. Inklusiv, da det er vores opfattelse er det er det mest regulære overfor kunderne, siger Michael Højen Bisgaard, der er daglig leder af kontoret i Blokhus. – Det har vi oplevet, som et stort aktiv for os og skulle der opstå småreparationer i lejeperioden fikser vi også det. For os er Service, Service og Service nøgleordet for at leve op til kundernes og udlejernes ønsker og behov. Også vores fleksibilitet overfor både lejer og udlejer har vist sig at være noget som parterne sætter pris på.

Hvem er Admiral Strand Feriehuse ?

Det er Jette & Jesper Selvejer der i 2001 startede med feriehusudlejning. Siden er det gået slag i slag og i dag har parret kontorer i Blokhus, Blåvand, Fanø og Henne Strand. Hovedkontoret ligger i Lønne mellem Varde og Blåvand. Udover de nævnte feriedestinationer er virksomheden også at finde med huse i bl.a. Vejers, Houstrup, Holmsland Klit, Søndervig, Hvide Sande, Nymindegab, Bjerregaard, Løkken og Lønstrup. Som det fremgår at de nævnte feriebyer er Admiral Strand Feriehuse meget stærke i den sydlige del af sommerlandet. – Parret havde gennem mange år selv holdt ferier i bl.a. Blokhus, Løkken og Skagen og i 2014 var tiden inde til, at også Nordjylland skulle have en afdeling, siger Michael Højen Bisgaard.

Markedet

– Som et nyere udlejningsbureau med kun tre år i markedet i Nordjylland, er det derfor med glæde vi kan konstatere, at udlejerne og lejerne har taget godt imod os. Vi har oplevet en meget fin udlejning i 2017 og har i år fået mange nye huse ind til kataloget for sæsonen 2018. Med den udvikling som specielt Blokhus er inde i, oplever vi en markant efterspørgsel på huse i området. Vi mangler allerede nu huse til sommeren 2018 og hører meget gerne fra folk der overvejer at udleje deres sommerhus. Vi giver altid et uforpligtende tilbud og oplæg på udlejning. Den store aktivitet som byen har udviklet har givet genlyd overalt i den danske feriebranche. Blokhus har formået at udvikle nogle fantastiske koncepter til turisterne gennem hele året og det er noget, som mange andre feriedestinationer kigger langt efter. Det er lykkedes at udvide og forlænge sæsonen, forklarer han.

JUL

Så blev det endelig jul og hos Admiral Strand Feriehuse i Blokhus har man taget et nyt initiativ til kunderne. – Vi har sørget for at der står et juletræ på fod i alle vore udlejede feriehuse, så gæsterne kun selv skal pynte det. De skal ikke ud at købe et træ – det har vi sørget for, som en ekstra service, slutter Michael Højen Bisgaard.

Glædelig Jul & Godt Nytår.

Læs om fantastiske oplevelser og events