Ny undersøgelse viser at de ældre i Jammerbugt Kommune er godt med på digital post.
Undersøgelsen er lavet af Jammerbugt Kommunes Udviklingsafdeling.
Det interessante er, at borgere i aldersklassen 75 år – 94 år i kommunen ligger over de samme årgange både i regionen og på landsplan i forhold til at have digital post.
I aldersklassen fra 65 år – 74 år ligger kommunen over det regionale gennemsnit og lidt under landsgennemsnittet.
En af årsagerne til det flotte resultat er, at kommunen har gjort en aktiv indsats for at undervise de ældre, fortæller kommunikationskoordinator Krisitna Bakmann.
– Ansatte fra kommunen har været i pensionist foreninger og har serveret digital kaffe på Cafe Rohde i Aabybro for at vække opmærksomhed og informeret om de nye digitale tiltag i det offentlige.
Hun peger også på at borgerservice er en aktiv medspiller i at informere borgerne hver eneste dag, når borgerne kommer henvender sig til kommunen.