Blokhus

Aktiv Outdoor til Blokhus Påskefestival

Velvære og badass naturoplevelser

Destination Blokhus ruller det grønne tæppe ud og inviterer til en aktiv påskeferie med spændende naturoplevelser. – Vores mål er at tilbyde familier og øvrige naturglade sjæle en række unikke og mindeværdige oplevelser, der forener sjov, læring, fællesskab og velvære, når vi inviterer til Blokhus Påskefestival, siger Jannie Ratke, eventansvarlig hos Destination Blokhus.

 

Familiedag i Gateway Blokhus

Hele familien er indbudt til en rigtig hyggelig dag for hele familien i Gateway Blokhus, hvor der vil blive uddelt masser af tips og tricks, sjov, leg og læring.

Family Outdoor Camp byder både på bål, bueskydning og overlevelsesteknikker ført an af instruktørerne fra Aalborg Outdoor.

Aktiviteterne finder sted i Blokhus Klitplantage 30. marts kl. 12-15 og billet kan købes her

Ugen byder på en lang række forskellige oplevelser, hvor naturen danner ramme om det hele.

Du inviteres bl.a. på det kolde gys med badeklubben Søstjernerne på Blokhus strand, hvor der hver morgen kl. 8.00 er fælles dukkert i bølgen blå.

Onsdag 27. marts kl. 10 kan du udforske de smukke naturlandskaber omkring Blokhus sammen med vandreklubben Jammerbugt Fodslaw, hvor startskuddet går og alle mødes på Springvandstorvet. 

Skærtorsdag 28. marts kan du få sved på panden sammen med PGU Runners, der inviterer alle med på løbetur i Blokhus Klitplantage. Det sker kl. 10-11.

Skal det hele afsluttes med forkælelse og velvære, så kan du besøge Blokhus Feriecenter, hvor der er varmtvandsbassin, spabade og badeland.

Læs om fantastiske oplevelser og events