Nyheder
imported

Alle nordjyske kommuner samles om fælles indsats mod spritkørsel

11 nordjyske kommuner går sammen mod unge mænds spritkørsel i ny fælles spritkampagne. Kommunerne får hjælp af unge kvinder, der skal tale de berusede fyre væk fra rattet.

Fælles fodslag:

Alle nordjyske kommuner samles om fælles indsats mod spritkørsel

11 nordjyske kommuner går sammen mod unge mænds spritkørsel i ny fælles spritkampagne. Kommunerne får hjælp af unge kvinder, der skal tale de berusede fyre væk fra rattet.

Tekst: Louise Kande

Med julefrokosttid lige om hjørnet er prognoserne for nattelivet lagt: Vi kan se frem til høje promiller og unge, mandlige billister, der tager chancen, når de skal videre fra festen. Det er i 9 ud af 10 tilfælde en mand, der tages for spritkørsel på de nordjyske landeveje. Hvert år er spritkørsel skyld i hvert femte trafikdrab, hvor især de små byer og landdistrikter oplever de fleste slingrende trafikanter.

Nu står kærester, pårørende, søskende og veninder sammen, og siger stop til de fulde unge fyre, der kører sig selv og andre ihjel. Kampagnen ”Spritkørsel – Helt ærligt?!” lanceres i Nordjylland og er et særligt tiltag mellem de 11 deltagende nordjyske kommuner. Alle nordjyske kommuner ønsker at komme af med berusede chauffører i trafikken, siger trafiksikkerhedsmedarbejder Lise Holt fra Jammerbugt Kommune, og fortsætter:

statistikken viser, at spritkørsel er et fælles problem i Nordjylland. Spritbilister opfører sig egoistisk, tager intet hensyn og forvolder stor skade på dem, som bliver ramt. De berusede unge mænd er overrepræsenteret i uheldsstatistikken, og i Nordjylland har vi valgt at gå sammen for at få fokus på, at det helt ærligt er dumt at køre bil efter man har drukket

Nordjysk trafiktriumf

Kampagnen tager udgangspunkt i, at kvinder er nøglen til at fange de dumdristige mænds opmærksomhed. Udfordringen ligger typisk i landdistrikterne, hvor det er i weekenderne, at størstedelen af spritulykkerne forekommer. Kampagnen ”Spritkørsel – Helt ærligt?!” spiller på de oplagte kønsroller i nattelivet, hvor en bemærkning fra en pige kan gøre hele forskellen mellem liv og død.

Facebook er afgørende for at ramme målgruppen, udtaler projektleder Jane Olesen fra Frederikshavn Kommune:

– De unge holder sig opdateret via deres mobil, hvor de aktivt kan følge med i og kommentere nyhedsstrømmen både fra venner og fra fx de store medieaktører. Konkurrenceelementet er et stærkt værktøj til at komme ud med budskabet. Vi har valgt at udlodde taxature, så der er muligt at komme sikkert hjem fra en våd aften, fortæller hun.

Spritkørsel – Helt ærligt?!

Kampagnen formidles på facebook via film, website, deling af opslag, en social festalias-generator samt fysiske plakater på nordjyske uddannelsesinstitutioner. Kampagnen bruger nordjyske piger som rollemodeller. Flere af de deltagende piger har selv oplevet de tragiske sider af spritkørsel.

Med kampagnen håber kommunerne at forstærke en holdning hos den unge generation – der stadig har mange år på vejene – om at spritkørsel er en hel uacceptabel adfærd. Den unge generation er fornuftig på mange områder – der er fx langt færre unge, der ryger i dag sammenlignet med for 20 år siden.

Kampagnen kører ind i starten af december måned. 

Læs om fantastiske oplevelser og events