Nyheder
imported

Alsidig håndværker forretning åbner

Jan Møldrup fra Saltum Smede & VVS har overtaget de tomme erhvervslokaler på Vesterhavsvej 61 i Hune efter Beckers Farvecenter.

Jan Møldrup fra Saltum Smede & VVS har overtaget de tomme erhvervslokaler på Vesterhavsvej 61 i Hune efter Beckers Farvecenter.

I forbindelse med overtagelsen har Jan Møldrup engageret sig med den tidligere indehaver af Beckers Farvecenter, Brian Madsen, som skal stå for at videreføre Beckers Farvecenter i lokalerne.

– Brian er kendt i området, og har en masse know how indenfor malerfaget, og vil derfor stå med ansvaret for denne del af forretningen, fortæller Jan Møldrup.

Udover at genetablere Beckers Farvecenter vil lokalerne også huse VVS afdeling med blandt andet badudstilling, armatur udstilling o.s.v.

– Vi kommer til at dække bredt og lokalerne bliver også indrettet med et DVI energicenter der tilbyder blandt andet danskproducerede varmepumper og jordvarmeanlæg.

Centret vil også huse ”Sommerhusvagten”, som tilbyder service og opsyn med fritidshuse.

Her holder man øje med blandt andet øje med vejrligsskader og indbrud for ejerne.

– Vi er godkendt af rigspolitiet og har vagt-autorisation.

 

 

Læs om fantastiske oplevelser og events