Nyheder
imported

Attraktioner står stærkt på nærmarkederne

Danmarks nærmarkeder, som Tyskland og Norge, viser er en stor interesse for at besøge de danske attraktioner - også i Blokhus.

Fårup Sommerland og Skulpturparken Blokhus – også kendt udenfor Danmarks grænser 

9 ud af 10 nordmænd og svenskere kender Legoland. Tivoli er næsten ligeså kendt, men også en række andre forlystelsesparker som Fårup Sommerland og Skulpturparken er kendte udenfor Danmarks grænser. Især i den sydlige del af Sverige og Norge står de jyske forlystelsesparker og attraktioner meget stærkt.

Det viser VisitDenmarks nye analyse Kendskab og interesse for danske attraktioner 2016, som baserer sig på over 8000 webinterviews i Tyskland, Norge, Sverige, Storbritannien, Holland og Danmark.

Markedsføring giver pote

Når Legoland og Tivoli topper listen, hænger det blandt andet sammen med, at det er store, veletablerede attraktioner, der har eksisteret i mange år. Men ifølge formanden for Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark og direktør i Fårup Sommerland, Søren Kragelund, er forklaringen også, at attraktionerne har gjort en indsats for at opnå kendskab uden for Danmark.

– Forlystelsesparkerne er nødt til at se ud over Danmarks grænser for at øge indtjeningen. Derfor markedsfører mange af forlystelsesparkerne sig på et eller flere nærmarkeder, ligesom der bliver arbejdet hårdt med gæsternes tilfredshed og servicen i parkerne, blandt andet via websites og nye medier. Det tror jeg, at nogle af de offentligt finansierede attraktioner godt kunne lære af, siger han.

Blokhus

Søren Kragelund mener, at der er generelt er grund til at være stolt over resultaterne af analysen, der viser, at Danmark generelt har mange kendte og attraktive attraktioner – også blandt de mindre attraktioner.

– Vi skal arbejde meget hårdere på at vise udlandet, at vi har nogle virkelig gode attraktioner. Turisterne i Danmark tager ikke hertil kun for at ligge i solen og slappe af, de vil opleve noget. Og det kan de danske attraktioner tilbyde, siger han.

John Andersen, indehaver af Skulpturparken Blokhus, mener at en destination med flere attraktive besøgsmål generer endnu flere turister, og dermed skaber  Fårup Sommerland også en fin synergi til Skulpturprken. Han har også mærket en større søgning til sin attraktion – fra især nordmænd og tyskere.  -Ikke overraskende er det særligt rejsegrupper med små børn, der besøger os, men også par der rejser uden børn samt seniorer fra udlandet har i år vist stor interesse.

Han tror, at det også kan hænge sammen med at den høje kvalitet af en række oplevelser, attraktioner og aktiviteter i Blokhus betyder noget for den samlede ferieoplevelse, og derfor også for, at flere og flere turister dels anbefaler destinationen og kommer igen.

– Desuden er det værd at pointere, at vores nærmarkeder – og især Tyskland, er blevet mere købestærke og betalingsvillige. Dette i relation til, at vi samtidig oplever, at vores sæson er blevet forlænget – og nærmarkederne repræsenterer sig rigtig godt i ”skuldersæsonen”, afslutter han.

 

 

Læs om fantastiske oplevelser og events