Nyheder
imported

Baghuset Blokhus med burger og sport-events

Ny cafe med storskærm, levende musik og klassiske cafe-retter

Tekst og foto: Martin Frandsen

I første omgang skulle der have været familierestaurant i lokalerne med det tidligere Rodeo på Strandvejen i Blokhus, men nu er planerne ændret.
I stedet er Baghuset i Blokhus åbnet i de store lokaler med bar og cafe samt med en hyggelig familie-atmosfære.
Ud over baren og siddepladserne byder stedet også på pool, billard, bordfodbold og dart, og der er storskærme, som alle vil været tunet ind på sommerens sportsoplevelser som OL og samtlige kampe i EM i fodbold.

Der tilbydes burger, fish and chips, salater samt de klassiske cafe-retter, der kan nydes med forskellige øl, og så kan der sluttes af med en cocktail.
Desuden er der happy hour og gode tilbud hver dag, ligesom der er live musik torsdag og fredage, oplyser Steinthor Arnarson.
Han står bag det nye tilbud sammen med Børge Jensen og Claus Nybye, og der er åbent alle dage.

– Der er fuld skrue hen over sommeren, og så må vi se tiden an, om der også bliver vinteråbent, siger Steinthor Arnarson.

Læs om fantastiske oplevelser og events