Blokhus:
Per Gülstorff har sendt en mail til Update. Han er kommet i Blokhus igennem de sidste 15 år. Her er hans fortælling
Tekst: Louise Kande (redigeret) – Foto: Ulla Jensen Photography
– Jeg synes, at det hele falder mere og mere på plads, og jeg fik lyst til at skrive om mine oplevelser på stranden, fortæller han i sin mail. Han skriver:
– For nogle er det grænseoverskridende med biler på stranden, men kedeligt bliver det aldrig! Det leben der er på stranden i Blokhus, når det som nu er højsommer bliver ikke bedre. Folk kommer fra morgenstunden i deres biler, autocampere, biler med campingvogne og parkerer i flere rækker så langt øjet rækker i begge retninger. De slår sig ned med stole og borde, som der bliver lagt duge på. Og så er der strandtelte og selvfølgelig læhegn, som kan være temmelig kreative. Nogle kommer fra deres sommerhus med hele deres havemøblement, andre kommer langvejsfra, især tyskere. Man kan næsten fornemme, at de har kørt i ét stræk, kører direkte på stranden, vælter varme og opkogte ud af deres Volkswagen og kaster sig i havet. Man kan se drager og dannebrogsflag i alle afskygninger, der bliver spillet fodbold, kongespil, beachvolly, sms'et og leget tagfat. Store sandslotte tager form, kæmpe huller bliver gravet og på magisk vis er det pist væk dagen efter, og det hele kan begynde forfra.
Der er strandløver og løvinder, ældre mennesker i rullestole, smarte biler og gamle spande(som min), isbiler som kører forbi med jævne mellemrum og bimler med klokken, babyer der får dyppet tæerne for første gang i det store hav, men alle nyder det i fulde drag og kaster sig ind i de store bølger når vinden er i vest.
Når aftenen nærmere sig findes grillen frem, så samles lidt trætte, halvvåde sultne børn med sand over det hele, forældre og bedsteforældre, nogle har måske fået lidt for meget sol, men der bliver spist og drukket med stor appetit og tørst, imens står solen lige ud fra stranden og gør sig klar til at forsvinde bag havet. Nogle skal lige have den sidste tur i vandet, hvor de lave solstråler glinser i vandet og kroppene kun ses som silhuetter, mens forældrene pakker al deres habengut ned. Stranden tømmes ganske langsomt.
Nogle af strandgæsterne vender så tilbage for at høre Blokhus kanonen blive skudt ned kl. 21, af kanonerer iført tøj som dengang skibe var med sejl, spise en is, se solnedgangen, eller for at gå i byen og sådan går en højsommerdag på Blokhus strand. Det glæder mig, afslutter Per Gülstorff i sin mail.
