Nyheder
imported

Birthe Kjær fik Torvet til at gynge

Vaskeægte sommerstemning, et fyldt torv og masser af klapsalver satte sommerens torsdags koncerter i gang i Blokhus.

”Lad det swinge – lad det rock'n'roll”, ”Sommer og sol”, ”Knaldrøde gummibåd” og ”Vi maler byen rød”. Danmarks ukronede dronning, Birthe Kjær, gik på scenen i Blokhus med masser af entusiasme, charme, skønsang samt og et orkester hvilkets toner kunne høres langt ud i sommerlandet.

Blokhus Torv var fyldt til bristepunktet og arrangørerne vurderer at ca. 5000 gæster deltog i musikfesten, som ligeledes var startskuddet til de mange gratis koncerter, der finder sted hver torsdag hele sommeren.

Efter mange uger med bagende solskin, var vejret en anelse mere kølig i torsdags d. 5/7. – Men det har været en helt fantastisk dag, og der har været en enorm  opbakning til vores arrangement, fortæller arbejdsgruppen. Allerede da øl boderne åbnede stod der forventningsfulde gæster klar til at nyde ”en kold” i sommerlandet. Aftenen bød også spisning og opvarmningskoncert med Safari Band.  – Vi er stolte og taknemmelige, sagde Karl Korfits (medarrangør) umiddelbart efter festligheder, til Blokhus avis og tilføjede; – Samspillet mellem erhvervet, kommunen, de frivillige og erhvervsforeningen, er med til at gøre dette muligt. Der kunne faktisk ikke have været flere på Torvet i dag – man må sige, at det var en succes, afsluttede han, mens han og et stort holdt af frivillige var ved at rydde op i Erhvervsforeningens bar på Torvet, hvor overskuddet går til videre udvikling i Blokhus.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events