Igen i år kan Det Blå Flag hejses i flagstangen på Blokhus Strand.
Den internationale Blå Flag Jury har foruden Blokhus også tildelt flaget til andre strande i Jammerbugt Kommune. Det drejer sig om Grønhøj, Saltum, Rødhus, Ejstrup, Tranum, Slettenstrand, Svinkløv og Klim strand.
Ved Blå Flag strande bliver der løbende udtaget badevandsprøver for at kunne opretholde flaget indtil den 15. september 2012. Der vil ved stranden altid være information om den aktuelle badevandskvalitet. Ligeledes vil renholdelse, sikkerhedsudstyr, toiletfaciliteter være i orden.
Ud over de strandene har lystbådehavnene i Attrup og Gjøl også modtaget Det Blå Flag.
– Vi glæder os over at kunne præsentere det Blå Flag langs den ca. 50 km smukke kyststrækning ved Vesterhavet, der er beliggende i Jammerbugt Kommune. Det Blå Flag sender positivt signal til turister og lokalbefolkningen om, at der gøres en ekstra indsats for at beskytte miljøet og højne standarden til fordel for brugerne, fortæller Charlotte Christensen fra Jammerbugt Kommunes Plan- og Miljøafdeling.
Blå Flag er en international miljøkampagne. Friluftsrådet er ansvarlig for Blå Flag kampagnen i Danmark.
Det Blå Flag er bevis på en indsats for et bedre hav- og kystmiljø, og for gode faciliteter for de besøgende.
Som noget nyt lancerer Blå Flag en App som kan downloades i Appstore fra den 1. juni. Applikationen indeholder både rutevejledning, information om kystlivredning med Trygfonden og en oversigt over alle Blå Flag aktiviteter på de danske Blå Flag strande og havne.