Nyheder
imported

Blokhus Badeby 150 års jubilæum: I Blokhus bader vi

- og det har vi gjort i over 150 år. Torsdag d. 16. juli markeres det med et stort event, hvor Blokhus fejrer sit 150 år jubilæum som badeby

Blokhus Badeby 150 års jubilæum:

I Blokhus bader vi

– og det har vi gjort i over 150 år. Torsdag d. 16. juli markeres det med et stort event, hvor Blokhus fejrer sit 150 år jubilæum som badeby

Tekst: Louise Kande – Foto: Ulla Jensen Photography

Igennem hele foråret har Blokhus gjort klar til den store event, der skal markere, at 2015 er året, hvor Blokhus kan fejre sit 150 års jubilæum som badeby. Der er Beachminton, Yoga, konkurrencer, faldskærmsudspring og meget mere på programmet. Fra kl. 8.00 går det for alvor løs, hvor alle inviteres til en dukkert i bølgerne som optakt til DEN STORE BADEDAG. 

Udpluk af aktiviteter på stranden

– Blokhus vil således fra tidlig morgenstund til sen aften være én stor fest med masser af aktiviteter henover hele dagen, fortæller Jette Grønhøj, Visitjammerbugten, der er koordinator for den store fest.

Instruktør Heidi Sivesgaard, PGU Pandrup, er klar på stranden fra kl. 9-10 med morgenYoga.  – PGU Pandrup og Sivesgaard Yoga og Kropsterapi ønsker Blokhus By tillykke med jubilæet med yoga, hvor alle er velkommen, fortæller Inger Kristensen, fmd. for PGU Pandrup.  -Yoga er en træningsform, der med fordel kan dyrkes af alle – uanset alder og fysisk tilstand. Du kan opnå umiddelbare fordele såsom bedre humør og mere energi, en følelse af ro og afslappethed. En oplevelse, hvor du virkelig forkæler dig selv,  fortæller den erfarne instruktør Heidi Sivesgaard.

Du kan også komme og prøve kræfter med udendørs badminton i et hæsblæsende tempo. Beachminton spilles med specielle bolde og uden net, hvor banen er defineret af zoner.

– Vi har alle remedierne – du dukker bare op. Dygtige instruktører fra DGI Nordjylland, Lasse Todberg og Flemming Kjær, sætter løbende kampe og miniturneringer i gang – og sørger i det hele taget for at der hele tiden er gang i den.  Alle kan være med – instruktørerne sørger for at alle niveauer får sved på panden og fuld knald på aktiviteten, forklarer Jette og fortsætter

– Byg det flotteste sandslot eller den flotteste skulptur på stranden fra kl. 10-12. Medbring selv skovl og spand og lad kreativiteten få frit spil. John Andersen fra Blokhus Sandskulpturfestival er dommer sammen med maskotten ”Spætte”, og de vil sammen kåre en vinder kl. 12.00.

Og jeg kunne blive ved med at nævne fede aktiviteter for hele familien – hele dagen. Slutteligt vil jeg blot opfordre folk til at find deres favorit vindue i byen, således det, som er flottest op pyntet. Vær med i konkurrencen om et gavekort til en af byens butikker. Find en stemmeseddel i butikkerne og aflever den udfyldte stemmeseddel på Turistbureauet i Blokhus, afslutter Jette, som glæder sig over, at planlægningen gennem foråret kulminerer i en fantastisk fest. – Blokhus by, de forretningsdrivende og byens mange frivillige vil stå på den anden ende for at gøre dagen helt speciel og minderig. Erhvervsforeningen Destination Blokhus er arrangør af begivenheden.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events