Nyheder
imported

Blokhus: Bliv hvalguide for gæster i påsken

Med mere end 230 indgange i timen, i de perioder hvor finhvalen var bemandet med hvalguider, var udstillingen af Finhvalen i Blokhus en succes. Det fortsætter i 2018 – og nu søges der efter flere hvalguider

Finhvalen vender tilbage til påske

Med mere end 230 indgange i timen, i de perioder hvor finhvalen var bemandet med hvalguider, var udstillingen af Finhvalen i Blokhus en succes. Det fortsætter i 2018 – og nu søges der efter flere hvalguider.

Tekst: Louise Kande – Foto: Bøjstrup Reklamefoto

Destination Blokhus glæder sig over at hvalen kommer igen til påsken 2018. – Den er et kæmpe tilløbsstykke, den har en sjov historie og så fanger den virkelig den brede målgruppe, udtaler Berit Bøjstrup, formand for Erhvervsforeningen Destination Blokhus. Hun er glad for at aftalen for 2018 er på plads. – Der var mere end 230 gæster ”inde i hvalen” i timen, i de perioder, hvor finhvalen var bemandet med de frivillige hvalguider.  Derudover har rigtig mange nydt synet af hvalen – der både har vakt begejstring for det helt lille publikum, men ikke desto mindre har det voksne også været betaget af skelettet fra den meterlange finhval, så vi glæder os til at få den igen, afslutter Berit Bøjstrup. 

Bliv Hvalguide

Nu kan frivillige igen tilmelde sig tjansen som hvalguide, når der bliver opstartsmøde onsdag d. 21. februar kl. 13 på VisitJammerbugten. – Vær’ med til at formidle omkring Finhvalen i Blokhus. Du får ansvaret for at øse ud af din viden om hvaler i almindelighed og finhvalen i særdeleshed, mens finhvalen udstilles i Blokhus. Erfaring og forkundskab er ikke en nødvendighed, da du som hvalguide får undervisning, træning og viden inden du starter som hvalguide. Du skal blot have interesse for formidling, service og være interesseret i at fortælle om vores 18 meter lange finhval-skelet, fortæller Jannie Ratke fra VisitJammerbugten.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events