Tekst og foto: Presse
Tendensen er klar. Selvom campinglivet aldrig har været mere populært, så er der også stigende krav til komforten og hygiejneforholdene. Det spejler sig i udviklingen af både udstyr til autocamperen og campingvognen, og ikke mindst rammerne på campingpladserne, hvor fuldautomatiske rensningsanlæg skal gøre de mindre populære tjanser med at komme af med spildevandet både mere hygiejnisk og lettere.
Et nyt anlæg
Hos Blokhus By Camping har man, som nogen af de første i Danmark, taget konsekvensen, og den er fuldautomatisk. Det er næppe en yndlingstjans for nogen – det med at skulle tømme autocamperen og campingvognens toilet kassette.- Men med vores nye fuldautomatiske løsning, så er det måske blevet noget, der ikke skal diskuteres så meget om. Sådan siger Karsten Jepsen fra Blokhus By Camping, der er i fuld gang med at tilse det anlæg, Blokhus By Camping har valgt at investere i.Der findes indtil videre kun otte campingpladser i Danmark, der har investeret i fuldautomatiske tømningsanlæg. En af dem er Blokhus By Camping.
Fuldautomatisk succes
Ægteparret Inge Vestergaard og Karsten Jepsen er godt i gang med sæsonen.
– Vi er en af de første pladser i Danmark, som får opsat en toiletkassette-rense-maskine, der er en fuldautomatisk tømme og rengøringsstation, fortæller Karsten Jepsen.Det har selvfølgelig været lidt af en investering, medgiver han. Men at det nye anlæg er en succes, er da også svært at komme udenom, konstaterer han. – Jeg havde vel forestillet mig et par tusind tømninger her den første sæson, men vi er allerede over, hvad jeg forventede, konstaterer Karsten Jepsen. Gæsterne er også begejstrede, fortsætter han. – Vi har ikke fået andet end positive tilkendegivelser, og jeg tror, at det passer meget godt med, at folk gerne vil holde ferie i naturen, men det skal samtidig også være let at gå til og hygiejnen skal være i orden. Og så har tjansen med at ordne toilettet nok bare aldrig været i særlig høj kurs, siger han.