Nyheder
imported

Blokhus FC skifter navn

2. divisions klubben ønsker at styrke sit fundament og skifter navn til Jammerbugt FC.

2. divisions klubben ønsker at styrke sit fundament og skifter navn til Jammerbugt FC.

Det blev besluttet på klubbens generalforsamling i går aftes.

Beslutningen blev enstemmigt vedtaget, og foruden at styrke klubbens fundament er ambitionen at blive hele Jammerbugt Kommunens hold. En ambition som handler om at sikre og videreudvikle elitefodbolden i Jammerbugt Kommune.

– Vi har en ambition om at være hele kommunens divisionshold og for at understrege denne ambition kommer et navneskifte helt naturligt også på tale, forklarer Blokhus FC direktør Erik Just, som ønsker at et bredere fællesskab får et ejerskabsforhold til Jammerbugtens fodboldflagskib i fremtiden.

– Det handler ikke blot om et navneskifte, men også om at samle vores område og løfte i flok. At drive en elitefodboldklub i et område som vores kræver store ressourcer på mange områder, og skal vi fortsat kunne fastholde og videreudvikle vores koncept, hvilket vi har et stærkt ønske om, kræver det ganske enkelt nogle bredere skuldrer til at bære, understreger Erik Just.

Han vil i nærmeste fremtid fortsætte processen mod at blive hele kommunens hold ved blandt andet at indlede en dialog om samarbejde med samtlige øvrige fodboldklubber i Jammerbugt Kommune.

– Vi håber på et meget tættere samarbejde. Et samarbejde med fokus på ungdom og talentudvikling, og som på sigt ikke blot skal komme det fremtidige Jammerbugt FC til gode, men som skal være til fælles gavn for fodboldsporten i hele Jammerbugt Kommune, fremhæver Erik Just og slår fast;

– At være hele kommunens hold forpligter og derfor skal vi også gå forrest og spørge hvad vi kan gøre for klubberne i kommunen.
En ambition som handler om at sikre og videreudvikle elitefodbolden i Jammerbugt Kommune.

Læs også: Borgmester tror på nyt navn

Læs om fantastiske oplevelser og events