Nyheder
imported

Blokhus: feel good day d. 7. august

Fredag den 7. august bliver en rigtig familiedag med masser af Feel Good oplevelser i Blokhus. Byen vil emme af sjove aktiviteter for børn og voksne. Dagen afsluttes med gratis Rasmus Nøhr koncert og fyrværkeri på stranden

Nyhed:

Feel Good Day i Blokhus

Fredag den 7. august bliver en rigtig familiedag med masser af Feel Good oplevelser i Blokhus. Byen vil emme af sjove aktiviteter for børn og voksne. Dagen afsluttes med gratis Rasmus Nøhr koncert og fyrværkeri på stranden

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Iscafeen i Blokhus, ’musikken på torvet’, engagerede ildsjæle, byens centrale butikker og VisitJammerbugten har sammensat dagens spændende program. Dagen bliver fyldt med børneaktiviteter, råvaremarked, mad, musik, danse shows og fyrværkeri.

På Torvet vil der være et ”Feel Good marked” med mulighed for at købe forskellige råvarer og håndlavede ting. Der vil være musik på scenen om eftermiddagen, samtidig med at Fårup Karavanen, Nordsøen Oceanarium og Funcenter er at finde på Torvet. Derudover vil der være mulighed for at opleve et energifyldt danseshow fra Power-House, Aalborg. Fiskernes Hus står for hele 3 gange anderæs i løbet af eftermiddagen. Anderæset på Blokhus Strand plejer at være et stort tilløbsstykke for både børn og barnlige sjæle.

Man kan støtte arrangementet, som er en del af ’Danmark Dejligst’ arrangement. Rasmus Hundrup fra Iscafeen opfordrer derfor til, at folk køber deres aftensmad og drikkevarer på Blokhus Torv eller forudbestiller online hos byens lokale madsteder. Mere info herom, følger på Facebook, og man er også velkommen til at ringe til Iscafeen eller Visitjammerbugten Blokhus, for at høre nærmere.

Dagens hovedattraktion er naturligvis aftenkoncerten med Rasmus Nøhr. Rasmus Nøhr er indbegrebet af fængende popmelodier, organiske arrangementer og en ligetil, åben stemmeføring, der indimellem lyder så troskyldig, at den kunne gøre sig i en børnesang, forklarer Jette Grønhøj, Visitjammerbugten Blokhus. – Og vi glæder os! Forud for koncerten, vil der være musik på scenen, hvor et opvarmningsband under ledelse af Jesper Theis, vil bygge den gode stemning op.

Dagens festligheder afsluttes med et sprudlende festfyrværkeri på Blokhus Strand kl. 22.15.

Arrangementet kan lade sige gøre, idet lokale frivillige lægger kræfter til og bakker op, og fordi Ramus Nøhr stiller op uden forudbestemt honorarkrav. Rasmus Nøhr betaler selv for anlæg og musikere etc. Dog vil det være sådan, at et forventet overskud på salg af mad og drikkevarer fra byens førende madsteder, vil udgøre honoraret til Rasmus Nøhr.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events