Nyheder
imported

Blokhus: Frøkner og Fruer er klar til en ny sæson

På trods af lidt udfordringer, med en byggeplads i forhaven, er teamet bag Frøkner og Fruer fortrøstningsfulde og glæder sig til en ny sæson som byder på nye medlemmer, produkter og aktiviteter

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

På Springvandstorvet, hvor Frøkner og Fruer holder til, har der hele vinteren været  byggeplads.  -Vi glæder os meget til at få stilladset væk, så kunderne kan få øje på os igen. Det har været en hård tid, men nu kan vi snart se en ende på det, siger Rikke Vinther.  Vi er glade for, at det hen over vinteren er lykkedes at få et skilt op, så man kan se, at pladsen hedder Springvandstorvet.

– Butikken er fyldt med mange nye varer og vi er klar til en ny sæson. Vi har stadig en god blanding af gamle ting og sager og unikt kunsthåndværk.  Vi har netop fået et nyt medlem i butikken, Joan Hansen, som designer og syr unikt beklædning, såsom ponchoer og sjaler i uld og syr kjoler i viscose.  Kjolerne er med italiensk digitalprint og der findes kun 3 stk i hvert print. Vi får lækre striktrøjer i uld og bomuld samt skindtasker i friske farver, fortæller de. – Når butikken får et dejlig stort udvalg af nye varer, ja så får butikken straks et helt andet udtryk, så vi håber, at kunderne derfor vil kigge indenfor, siger Ulla Søholt.

Aktivitet i påsken

I påsken har Frøknerne og Fruerne inviteret en gæst, nemlig Karen Marie Dahlgaard, som arbejder med drivtømmer. Hun vil d. 24. og 25. marts lave arbejdende værksted i butikken.

Hen over sommeren kan man jævnligt finde én af damerne fra butikken i færd med at arbejde, lave malerier, male møbler med kalkmaling, stikke eller andet.  – Vi er klar over , at kunderne gerne vil se hvordan vores arbejder bliver til, og vi fortæller gerne, siger Hanne Rommerdahl.

– Påsken står for døren, og vi har selvfølgelig butikken fyldt med påskepynt. Vi har også æg, der er pustet ud – lige klar til selv at dekorere dem, afslutter de. 

Læs om fantastiske oplevelser og events