Nyheder
imported

Blokhus medier styrkes

Det kræver et bredere hold at være med vores kunder hele vejen mod den effektive markedsføring, uanset om transportformen hedder trykte eller digitale medier. Derfor kan vi med stor glæde præsentere....

Indlæg fra Blokhus medier

Ordet mediebureau beskriver den klassiske rolle, at hjælpe annoncørerne med at købe annonceplads. Det var en rolle, der vandt frem for mere end 40 år siden, da mediebilledet var meget enkelt. Siden er opgaven kun blevet mere kompleks, og indkøbet er i dag blot et hjørne af vores arbejde. Rådgivning, kundepleje, nyhedsproduktion, tilstedeværelse på de sociale medier, deltagelse i netværksgrupper og sågar almen turistformidling har fået større fokus.

Et bredere hold

Det kræver et bredere hold at være med vores kunder hele vejen mod den effektive markedsføring, uanset om transportformen hedder trykte eller digitale medier. Og her snakker vi ikke om hoftemål. Men nærmere om et bredt hold af persontyper med forskellige kompetencer og baggrunde. For at vores kunder kan navigere i det evigt voksende mediebillede, og er det vigtigt at vi har de rette kompetencer inden for området. De mange nye muligheder gør, at vi i dag kan ramme målgruppen meget mere præcist, og med flere forskellige budskaber på flere platforme end tidligere. Men det gør også, at vi skal være væsentligt skarpere, da forbrugerne i dag bliver udsat for et mere massivt annoncetryk end tidligere. Vi kan derfor med stor glæde præsentere Blokhus mediers nye medarbejdere; Julie Peetz Hansen, Christine Aarestrup og Martin Frandsen, der sammen med søstrene Lotte og Louise Kande skal styrke Blokhus medier.

Vi skal skabe værdi

Vi er nemlig Danmarks mest positive mediebureau inden for relations markedsføring. Når vi er flere hænder, kan vi styrke det gode samarbejde mellem os, vores kunder og samarbejdspartnere, og det er netop grundstenen i alt, hvad vi gør. Det hele handler om, at vi derved skaber størst værdi.

Øget fokus på kunder og nyheder

Vi skal skabe fælles pejlemærker for vores kunder, styrke vores kundeportefølje, give flere besøg, skrive endnu mere om vores kunder og om områdets mange aktiviteter, events, store begivenheder og lokalområdets nyheder.

Med tiden vil de tre nye medarbejdere være så godt rustet og have så meget fokus på Blokhus mediers interesser, at Lotte og Louise Kande kan fokusere endnu mere på strategierne og den ledende drift af foretagenet. Derudover vil søstrene Kande også i højere grad varetage andre og flere af koncernens øvrige indsatser; heriblandt Skulpturparken Blokhus, Kulturhuset Blokhus m.fl.

Byd derfor hjertelig velkommen til

Martin Frandsen – Journalist & informationsmedarbejder

Bosat i Nørhalne, 53 år

Martin har altid en kuglepen i lommen, er altid klar på en god historie og sætter en stor ære i at formidle om hele Jammerbugten. Det er en styrkelse for Blokhus medier, at han nu sikrer bureauets nyhedsdækning – særligt inden for events og kulturlivets indsatser i hele Jammerbugten. Derudover skal han være med til at profilere områdets spændende erhvervsdrivende og styrke nyhederne om de mange tiltag i Jammerbugten.

Julie Peetz Hansen – Salgskonsulent

Bosat i Nørresundby, 28 år

Julie kan regne den ud – både prisen og den kreative vinkel – hvormed hun skal hjælpe bureauets kunder.  Med flere års erfaring inden for rådgivning, marketing og salg, er hun klædt på til rollen som salgskonsulent. Det er også Julie, som bl.a. vil indgå i div. Netværksgrupper, Handelstandsforeninger m.m.

Christine Aarestrup – Kommunikationsmedarbejder

Bosat i Aabybro, 33 år

Den storsmilende Christine bliver hjertet i Blokhus medier – og skal som blæksprutte forsøge at gribe alle bolde i luften. Det ligger ikke fjernt for Christine, som i mange år har været vant til at koordinere og ”samle de løse ender”. Hendes arbejde består primært af den daglige drift og hun vil også varetage bureauets mange Facebookkunder og sikre ”de søde” historier online. 

 

 

 

 

Læs om fantastiske oplevelser og events