Nyheder
imported

Blokhus sluttede af med nederlag

Lokalopgøret mod Hjørring endte med 0-3 sejr til gæsterne

 Forårssæsonen har ikke været god ved Blokhus FC i Betsafe Ligaen.

Flere gange har klubben været lige ved og næsten, og dagens kamp mod Hjørring var ikke anderledes.

Det blev til en 0-3 sejr til gæsterne, iøvrigt fuldt fortjent.

For atter engang kendte Blokhus spillerne ikke deres besøgstid. Efter de første 20 – 25 minutter sad Blokhus på spillet, kombinerede fint, men hver gang man kom til chancer kunne man ikke få bolden ind bag Hjørrings målmand Karim Zaza. 

Og så skete der det som er sket for Blokhus så mange gange før i sæsonen. Man kommer bagud efter en personlig fejl i forsvaret.

Denne gang var det Marc Pedersen som desværre laver en fejlaflevering og på den efterfølgende kontra og klumpspil bringer Hjørring sig foran 0-1.

Marc Pedersen var igen i begivenhedernes centrum da han små ti minutter senere lavede selvmål, og dermed cementerede at det ikke lige var hans dag.

Spændingen var taget ud af kampen, og ingen af holdene havde de helt store muligheder i 2. halveg. Blokhus kombinerede udemærket men de blev aldrig rigtig farlige.

I kampens dødende minutter fik Hjørring tilkæmpet sig et straffespark. Det blev først reddet men dommeren dømte omspark og i anden omgang scorede Hjørrings målmand Karim Zaza til slutstillingen 0-3.

Selv om at det regnede i store perioder af kampen var der mødt 647 tilskuere op til lokalopgøret (Foto: Lars Bisgaard)

Dermed sluttede Blokhus sæsonen af med endnu et nederlag og der vil være rigeligt at arbejde med for den kommende cheftræner Bo Zinck. Alt tyder på at truppen skal bygges op påny, da man nok må forvente at flere af de nuværende spillere spiller for andre klubber i den kommende sæson. Et stort tab bliver det også uden tvivl at Peter Tranberg stopper sin aktive fodboldkarriere. Han gjorde en udemærket figur i dagens kamp, og fik et stort bifald da han blev skiftet ud i kampens dødende minutter.

Kampen fik iøvrigt et interessant forspil da Blokhus træner, Søren Kusk, besluttede at se kampen fra tilskuerrækkerne. Der har været en del spekulationer om at han skal træne FC Hjørring næste år, og i samråd med Blokhus FC´s ledelse havde man fundet det bedst at assistentræner Jan Steffensen tog ansvaret i dagens kamp.

Peter Tranberg fik klapsalver af hjemmepublikum og mange hilsner da han forlod banen i sin sidste kamp for Blokhus (Foto: Lars Bisgaard)

Læs om fantastiske oplevelser og events