Blokhus

Børnenes vinterferie i Blokhus

Animationsfilm, fest, fart og leg

Blokhus Vinterfestival er et paradis for børn, hvor en verden af fantasifulde aktiviteter venter på at blive opdaget. Det er alt lige fra spændende workshops til skattejagter og fantastiske fester.

Skab din egen animationsfilm

Et af festivalens helt store hits er den unikke Stop Motion Workshop, hvor børn får chancen for at blive kreative sammen med en af Danmarks bedste dukkeanimatorer. Her kan de modellere deres egne dyr og producere deres helt egen animationsfilm. Det er en fantastisk mulighed for børn at få en forsmag på filmkunstens magi, mens de lærer om stop-motion-teknik, kreativitet og samarbejde. Det er ikke kun lærerigt, men også en utrolig sjov og fantasifuld aktivitet, hvor børnene får lov at se deres egen film blive til virkelighed.

På iskold skattejagt

Skøjtebanen i Blokhus er et andet must-see for børnefamilier i vinterferien. Her er der mulighed for at både børn og voksne kan prøve kræfter med skøjteløbet. Der er refleksløb, hvor børnene – udstyret med lommelygte – skal på jagt efter isdronningens krone og billedjagt, hvor Isdronningen og Iskongen har brug for hjælp til at finde snefnug. Børnene har også mulighed for at prøve at spille ishockey, når der inviteres til gratis ishockeytræning.

Skøjtebane

Disco, MGP og fastelavn

For dem der ønsker ekstra fest og farver, så er der masser at glæde sig til i vinterferien.
Når mørket sænker sig bliver der skruet op for musikken og skøjtebanen bades i farverigt lys til Disco On Ice. I badelandet er der også disco-fest med DJ Scout på programmet, som sørger for den bedste musik og sjove rytmer i det varme vand.
Vinterferien byder også på en stor MGP-fest med spisning, danseundervisning og sjove konkurrencer, og der er selvfølgelig heller ikke vinterferie uden at børnene kan deltage i den traditionelle fastelavnsfest. Hele ugen kan der laves fantasifulde masker eller farverigt pynt til fastelavnsriset inden festen løber af stablen 16. februar.

Magi og indendørs eventyr

Træd ind i en verden af magi og mystik med et hyggeligt cirkus- og trylleshow, og hvis vinterkulden bider, venter der masser af sjove oplevelser i det indendørs – legeland og et subtropisk badeland, hvor rutsjebaner og bølgesprøjt skaber den perfekte ferieoplevelse

Blokhus Vinterfestival er et ægte eventyr for børnene.

Alle detaljer om aktiviteterne findes i programmet 

Læs om fantastiske oplevelser og events