Det sker:
Børneyoga og leg i Blokhus
Tekst: Louise Kande – Foto: Presse
Kvinden bag det nye initiativ er 30 år og hedder Stinne Nielsen. Hun har stor erfaring med børn, pædagogik, dans og ikke mindst yoga: – Jeg vil gøre mit allerbedste for, at børnene får det knaldhamrende sjovt. Vi skal lege, lave yoga, hygge os og ikke mindst bruge vores krop, forklarer Stinne. Yogaen bliver redskabet, mens Stinnes fokus er, at børnene skal mærke deres krop gennem åndedrætsøvelser, yogastillinger og afspænding/massage. -Til mine børneyoga timer har jeg fokus på at yoga skal være en leg, derfor anvender jeg yogakort, med yogastillinger, hvilke har navne, som fx cobraslange og giraf, og jeg fortæller historier og eventyr med fysiske øvelser, fortæller hun videre.
Stor erfaring
Stinne er født og opvokset omkring Aalborg, men kommer hvert år og ganske ofte til Blokhus. – Jeg synes det kunne være rigtig spændende, at trække børnene ud fra de sædvanlige sale og ud i den fri luft. Her kan både lokale, turister og gæster få glæde af den sjov men også ro, som børneyoga giver, forklarer hun. – Jeg glæder mig til at møde en masse skønne krudtugler hver tirsdag i uge 28 – 30 kl. 10.00- 10.45, afslutter hun.
Tilmelding: Kontakt VisitJammerbugten (Blokhus Turistbureau) på tlf. 72578970, og oplys navn, alder og tlf.nr. Pris: 50kr. pr. tilmeldt barn.
Læs mere om Stinne og børneyoga her: