Nyheder
imported

Borgerforeningen har travlt med at uddele flotte velkomstpakker

HUNE: De mange nye beboere kan glæde sig over velkomsten fra erhvervslivet.

Tekst og foto: Martin Frandsen

Hune bliver i år beriget med mange nye beboere, lyder meldingen fra Hune-Blokhus Borgerforening, som via uddeling af sine velkomstpakker kan tage temperaturen på den store vækst.
– Vi plejer at uddele omkring 10 pakker på et år. Men i år kommer vi op på 40-50 stykker, fortæller Poul Andersen, formand for foreningen.
– Vi oplever samtidig også, at vi får flere medlemmer i Hune-Blokhus Borgerforening, fortæller han.

Store flotte gaver

For tiden er det nye beboere i Vesterhavsparken, hvor indehaverne af de 20 ejerboliger bliver begavet og budt flot velkommen, og snart kommer også beboerne i Lejerbos 20 boliger i samme område.
– Vi oplever også en stor og fornem opbakning fra erhvervslivet, hvor vi har 18 sponsorer til vores velkomstpakker. Det betyder, at de nye beboere får flotte gaver til en værdi af flere tusinde kroner, fortæller Poul Andersen.
Pakkerne indeholde nemlig gaver fra butikker, restauranter, oplevelser og det øvrige erhvervsliv i Blokhus-Hune området.

 

 

Læs om fantastiske oplevelser og events