Nyheder
imported

Borgmester får underskrifter

Initiativgruppe bag underskriftindsamling om en ny 3. børnehave ved Jetsmark Idrætscenter afleverer underskrifterne i dag til borgmester Mogens Gade.

Initiativgruppe bag underskriftindsamling om en ny 3. børnehave ved Jetsmark Idrætscenter afleverer underskrifterne i dag til borgmester Mogens Gade.

Det er en gruppe af 30-40 ildsjæle og indsamlere som har været i gang med at samle underskrifter.

Det er blevet til næsten 1.200 underskrifter som borgmesteren vil få overrakt i dag.

– Initiativgruppen håber at underskrifterne vil kan give lidt ekstra opmærksomhed til punktet vedrørende børnehavestrukturen i Pandrup/Kaas-området på økonomiudvalgets møde senere på dagen, fortæller Bøje H. Lundtoft, en af initiativtagerne til indsamlingen.

Man håber at økonomiudvalget vil droppe beslutningen om at lave to store børnehaver i Jetsmark området på henholdsvis c. 85 og 120 børn. Dette vil betyde en lukning af Cannerslundvejens Børnehave og Kaas Børnehave og en udvidelse af Blokhusvejens Børnehave i Pandrup og Jetsmark Børnehave i Kaas.

Bøje H Lundtoft er utilfreds med at politikerne ikke har givet børnehavernes bestyrelser en chance for at komme med deres tanker. Derfor er han også glad for at underskriftindsamlingen har fået så stor en opbakning.

– Vi er meget meget tilfredse og glade – ja, nærmest ekstatiske, fordi vi møder en kæmpe opbakning fra alle sider … Indsamlingen fortsætter selvfølgelig – som minimum indtil byrådsmødet på torsdag d. 31. januar 2013 … OG alle interesserede kan fortsat give sin støtte – og bakke op ved at sætte en underskrift.

Underskriftindsamlingen foregår ved direkte henvendelser men man kan også støtte indsamlingen ved at give sin underskrift via en side på internettet: TRYK HER

Underskrifterne vil blive overrakt borgmesteren i dag kl. 11.00 på rådhuset i Aabybro.

Læs om fantastiske oplevelser og events