Restaurant Rodeo beliggende i hjertet af Løkken tager dig med på en kulinarisk rejse i Brasilien. De har specialiseret i et særligt kødkoncept kaldet Rodizio, som er meget kendt og udbredt i udlandet, men ikke rigtig findes i Danmark, fortæller indehaver Sharam Yazdizad.
Noget han er blevet inspireret af ved et besøg på Rodizio Grill i USA og London, hvorefter han tog ideen med hjem for at implementere det i egen restaurant.
Smagsoplevelse med Picanha
En af retterne i konceptet er Picanha, som er en udskæring af oksekød, der først blev populær i Brasilien og senere adopteret i Portugal. Den består af okseculotte med en karakteristisk fedtkant, udskåret af en bestemt type kvæg og stegt over grill på rotesseri, som er lange grillspyd. Kødet bliver skåret ud og serveret ved bordet af en ”passador”, som en særlig oplevelse for gæsterne, hvor man smager på flere forskellige udskæringer.
Sammen med Picanha får gæsterne også serveret 11 andre slags kød til aftenbuffeten og 5 slags kød til frokostbuffeten.
Som tilbehør tilbyder restauranten stor tapasbuffet med forretter og desserter. Gæsterne kan f.eks. gå ombord i forskellige salater, pandekager med is og frugtspyd med chokoladefontæne.
Restauranten har plads til 80 gæster indendørs, og så er der også plads til 85 gæster udendørs, hvor man kan sidde på den overdækkede terrasse, som også har varmelamper.