Musik med hits fra hele Danmarks Kim Larsen, lækker tapas og gratis ture med futtog er blot nogle af de gode programpunkter til dette års Sommer By Night, som finder sted i handelsbyen Brovst fredag den 30. juni fra kl. 17.30 – 21.00.
-Hele byen er gået sammen om at lave et fantastisk program med masser af gode tilbud i hele byen, siger Bo Kølby Nielsen, som er formand i Brovst Handelsforening.
Programmet starter allerede med underholdning for børnene kl. 17.30, hvor piraten Long John laver sjov for de mindste. Samtidig kan der købes lækker mad og man kan forsyne sig med kølige drikkevarer.
Kl. 18.15 lægges der ud med opvisning med opvisning med square- og linedance inden Ole Gas Band tager om og får hele gaden til at synge med på gode hits som Tarzan Mamma Mia, Papirsklip og Midt om natten.
-Det bliver en forrygende dag, og vi håber der er mange der kigger forbi, slutter Bo Kølby Nielsen.
Brovst
Brovst inviterer til By Night
- Af Anne Nøhr Ringgren
- |
Kim Larsen hits, tapas og futtog