Brovst Malerfirma passerer en stor milepæl i år. De har nemlig været i deres branche i 50 år. Firmaet blev grundlagt i 1973 af Svend Erik Myrup, Alex købte sig ind i firmaet i 2006 og overtog hele firmaet i 2010, som på daværende tidspunkt lå på Terndrupvej. Alex Thomsen har de sidste 13 år dækket hele Nordjylland sammen med sine 12 ansatte. – At drive en malerforretning i så mange år kræver hårdt arbejde. Vores høje service, kvalitetsprodukter og jyske mentalitet må være opskriften på succesen. Vi kigger dog ind i en spændende fremtid, men ser optimistisk på det hele, fortæller Alex til Blokhus Avis.
Det skal fejres
Fredag d. 19 maj kl. 12.30 inviteres alle kunder, samarbejdspartnere, familie og venner til åbent hus hjemme I de smukke omgivelser på Nymarksvej 16 i Gammel Brovst, hvor har Alex og hans kone Louise har indrettet sig med butik, lager og værksted.
På denne dag vil der udover noget lækkert til ganen også være gode tilbud at hente, da butikken kører med minus 10% på alt også på de i forvejen nedsatte varer.
-Vi glæder os meget til at fejre dagen sammen med alle gæsterne, afslutter Alex Thomsen.