Blokhus:
Sjove og festlige aktiviteter, når Cirkus Charlie igen gæster Torvet i Blokhus.
Tekst: Louise Kande Pedersen – Foto: Presse
Langfredag d. 18. april kl. 13-16 bliver der påskefest og farver med show og cirkusskole centreret i teltet på Torvet i Blokhus. Det er Destination Blokhus, der i samarbejde med Cirkus Charlie, giver børn og barnlige sjæle et par herlige oplevelser i løbet af eftermiddagen. Her kan man opleve et trylle- og klovneshow, med masser af trylleri og magi, som også inddrager publikum, og klovnen Charlie er selvfølgelig også med i forestillingen, og efterfølgende er der mulighed for at lære cirkusartisteri. Her er der nemlig cirkusskole for børn, unge og voksne.
Charlies One Man Cirkus startede med et show på en trehjulet cykel. På denne cykel var alle rekvisitter til showet, samt alt hvad man behøvede for at overnatte undervejs. Det var dette show, der blev starten til Cirkus Charlie, men først havde Einar Trie to gode læreår som klovn, akrobat og tryllekunstner i Cirkus Krone.
For at deltage i cirkusskolen skal man bare møde op.