Nyheder
imported

Citybois kommer til Blokhus

I juli og august er der gratis sommerkoncerter på Torvet i Blokhus. Torsdag d. 21. juli går Citybois på scenen.

Der er masser af spændende oplevelser i vente for de tusinder af nordjyder, der søger til Nordjyllands hvide badeby.

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

– Erhvervsforeningen Destination Blokhus står bag de mange koncerter,  efter TV2Nord har fravalgt at filme fra Blokhus. Torvegruppen har således sammensat et program, der i omfang og alsidighed måske overgår tidligere års tilbud. Vi glæder os over at byde sommerglade gæster op til fest på Torvet i Blokhus, forklarer Karl Korfits. Der er stort fokus på, at koncerter afspejler kendte og populære navne, men der er også sammensat et program, der appellerer til et utroligt bredt sammensat publikum.

X Factor-sensationen Citybois debuterer i Blokhus

De to Gentofte-drenge Anthon og Thor gæster scenen på Torvet i Blokhus d. 21. juli. – De to kærlige teenagere har en evne, som er helt speciel på den danske musikscene: De kan rive deres mange fans med i deres verden og lade dem synge, danse og lege med i et univers fuld af befriende sjov, fortæller Karl Korfits, der glæder sig over, at Torvegruppen har fået dem til Blokhus.

 

KONCERTER:

Torsdag d. 21. juli – Citybois

Torsdag d. 28. juli – Cisilia 

Torsdag d. 4. aug. –  Folkeklubben

Torsdag d. 11. aug. – Nikolaj og Piloterne

Torsdag d. 18. aug. – Sussi og Leo

 

PROGRAM:

Kl. 10.00 Torvemarkedet åbner (10.00 – ca. 14.30)

Kl. 13.00 Indskrivning til Anderæs

Kl. 14.00 Afgang fra Torv til Anderæs ved Strandkiosken

Kl. 15.30 Underholdning for børn på Blokhus Torv

Kl. 17.00 Spisning på Torvet eller på byens restauranter

Kl. 18.30 Levende musik på Torvet

Kl. 20.30 Topsolister på Scenen (se program)

Læs om fantastiske oplevelser og events