Blokhus:
10 løbere skal sørge for at holde tiderne nøjagtigt når startskuddet til Blokhus Marathon lyder den 3. august
Tekst: Lars Bisgaard
Hvad tid kunne du tænke dig at løbe et marathon i?
Til Blokhus Marathon har man fem hold fartholdere som vil løbe i bestemte tider, og har man et mål for dagen er det med at holde sig til et af disse hold.
Det er selvfølgelig frivilligt, men kan man stille sig tilfreds med at løbe i 3 timer og 30 minutter, 3 timer og 45 minutter, 4 timer, 4 timer og 15 minutter eller 4 timer og 30 minutter, så er det med at holde sig til fartholderne, der i dagens anledning har orange løbetrøjer på.
Hvert hold består af to rutinerede løbere, som er garant for at man når i mål på den forudsatte tid. De har alle deltaget i utallige løb, og bærer øgenavne som Gøg og Gokke samt Fy og Bi. Man kan læse meget mere om disse fartholdere på Blokhus Marathons facebook side, hvor der er nogle ganske fornøjelig beskrivelser. Blandt andet af fartholder på 4.00 Lars Mose, som er kendt for at tage på i vægt under løbene, især når depoterne er fyldt med lidt søde sager.
Man kan også læse om Vagn Kirkelund, der er fartholder på 3.45, og som har ikke færre end 375 marathon i bagagen, og som har været en fast bestanddel af det danske ultralandshold. Han har blandt andet også deltaget i verdens hårdeste ultraløb ”Spartahlon” i Grækenland på 246 km.
Blokhus Marathon byder på fire distancer: 5 km. – 10 km. – ½ marathon og Marathon.
Du kan tilmelde dig eller læse mere om Blokhus Marathon på www.blokhusmarathon.dk.