Nyheder
imported

De ni læsninger i Hune kirke

”Julens læsninger” overleveres på ni forskellige sprog, torsdag den 4. december kl.19.00 i Hune kirke

Ni Læsninger på ni forskellige sprog i Hune Kirke

Tekst: Louise Kande

En af julens helt store og specielle traditioner i Blokhusområdet er "De Ni Læsninger" arrangementet i Hune Kirke.

I mange af landets kirker er den stemningsfyldte musikgudstjeneste – De Ni Læsninger – en væsentlig del af juletraditionen. Også i Hune Sogn, hvor Hune Kirke torsdag d. 4. dec.afholder den særlig musikgudstjeneste. 

Gudstjenesten består af ni tekstlæsninger fra både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, hvor hele den kristne grundfortælling sammenfattes: skabelsen, syndefaldet, profetien og opfyldelsen.

Men i forhold til så mange andre steder er traditionen i Hune Sogn også at læsningerne foregår på 9 forskellige sprog!

”De Ni Læsninger” forløber som en vekslen mellem læsninger og musik, samt kirkens kor og fællessang fra menigheden. Der er hverken prædiken eller altergang, men afsluttende lyser præsten velsignelsen. Læsningen vil være en buket af forskellige sprog. Bibelens tekst er ens, men lyder forskelligt.

”Julens læsninger” overleveres på ni forskellige sprog, torsdag den 4. december kl.19.00 i Hune kirke. Koret ledes af Organist Peter Andersson, som også betjener orglet. Liturg og ”tovholder”, Sognepræst Birgit Lundholm.

Efter gudstjenesten er der hygge og samvær med gløgg og æbleskiver i Kirkeladen.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events