Tekst: Louise Kande – Foto: Presse/Blokhus avis
Sådan lyder det fra borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Chr. Gade (V). Han har tidligere skrevet et indlæg til Blokhus.dk om at den 3. Limfjordsforbindelse er vigtig for hele Nordjylland: – Efter rigtig mange års Nordjysk kamp er vi kommet i mål med den Tredje Vestlige Limfjordsforbindelse efter en trafikaftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti. Det er jo den melding vi har ventet på, og som nogle mere eller mindre havde opgivet. Det rigtig gode ved denne fantastiske udmelding fra regeringen er at såvel Det Radikale Venstre som Socialdemokraterne ser ud til at følge op på den Tredje Vestlige Limfjordsforbindelse, som så langt om længe står på et sikkert fundament i forhold til at sikre mere optimale vilkår for fremtidig vækst og udvikling i Nordjylland og dermed i landet som helhed – tillykke til Jammerbugt Kommune, skriver han.
Afgørende faktor for Jammerbugten
Rikke Gellert fra Nord Sko Hune og Løkken ser den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm som et vigtig punkt i den investeringsplan frem til år 2030 som Regeringen har indgået sammen med Dansk Folkeparti. – Jeg har rigtig mange kunder, som kommer fra syd for Fjorden. Mine kunder fra Støvring, Nibe og Hasseris får nemmere ved at ramme Danmarks fedeste destination. Og det vil jo ikke kun smitte af på mig og min butik – men hele væksten i området. Det er bliver jo meget nemmere at komme hertil uden at skulle holde i kø i tunnelen, udtaler Rikke Gellert der pointerer at sammenhængskraften i hele Nordjylland styrkes af en 3. Limfjordsforbindelse.