Nyheder
imported

Der sker: Lasergame i Blokhus Klitplantage

Søndag d. 27. marts, kl. 10-14 inviteres børn i alderen 6-16 år til sjov i naturen.

Tekst: Louise Kande – Foto: Blokhus avis

I påsken bliver det muligt at give den fuld gas i Blokhus Klitplantage (Gateway), som får besøg af det sprudlenede eventfirma Funcenter. Funcenters entusiastiske medarbejdere, garanterer, at det bliver en sjov og adrenalinfyldt eftermiddag i skoven, når der arrangeres Lasergame i det fri.

Counter-Strike i virkeligheden – dog uden smerte, død og blod. Men med fuld knald på adrenalin og den indre Action Man. Sådan kan lasergame i Gateway Blokhus påskedag, søndag den 27. marts, beskrives.

– Vi har nu flere gange i Blokhus lavet et tilsvarende event, hvor der ganske hurtigt blev udsolgt på aktiviteten. Vi anbefaler derfor, at folk tilmelder sig i rigtig god tid i år, fortæller Jannie Ratke O’ Connor fra Visitjammerbugten Blokhus.

Lasergame er et ganske ufarligt spil, og det kan spilles af både børn og voksne (fra ca. 6 år og opefter). Lasergamepistolerne skyder med harmløse infrarøde stråler, og man ikke kan mærke, at man bliver ramt af.

– Lasergame spilles i Klitplantagen mellem Blokhus og Hune på en afmærket bane. Lasergame deltagerne skal selv medbringe praktisk tøj, afslutter Jannie Ratke O’Connor.

Fakta:

Der er fire perioder á 45 min. inkl. intro. Start på hele klokkeslet. Hold fyldes løbende. Der er 20 pladser per tidsperiode, hvor der spilles ti mod ti. Alder: 6-16 år. Voksne kan kun deltage i følgeskab med børn. Tilmelding til VisitJammerbugten på telefon 72 57 89 70.  Der betales kontant eller via MobilPay på dagen. Arrangeret af Erhvervsforeningen Destination Blokhus.  Søn. d. 27. marts 2016, kl. 10-14. (Entré: Kr. 99,- pr. person pr. periode.) Gateway Blokhus, Aalborgvej, Blokhus

Læs om fantastiske oplevelser og events