Nyheder
imported

Det sker: Porskær Byg i nye lokaler

Den 15. marts åbner Porskær Byg, deres nye kontor i Hune ved rundkørslen, med Blokhus VVS og Kirkensgaard som nærmeste naboer. Porskær Bygs nye sekretær, Lene Sommermark, som er kæreste til Tømrermester Dennis Villadsen, vil være på kontoret fremadrettet

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

De nye lokaler vil være med til at give firmaets kunder bedre mulighed for at komme forbi til en snak om aktuelle samt kommende arbejdsopgaver. Da en stor del af Porskær Bygs kunder er fra lokalområdet og mange er sommerhusejere, er placeringen i Hune valgt, så der er størst mulig tilgængelighed for kunderne.

På kontoret vil der blive lavet udstillinger fra firmaets leverandører, så der er mulighed for at kunder kan komme forbi og se nærmere på disse samt på udstillinger af Porskær Bygs udførte arbejde.

Med foråret og sommeren, rundt om hjørnet, opstarter et af Porskær Bygs store forretningsområder snart , nemlig produceringen af græstørv. Et område som firmaet har stor erfaring med.

Græstørvene produceres lokalt og med egne maskiner og de anvendes til tage på en stor del af lokalområdets sommerhuse. – Græstørvene er et fantastisk materiale, som er perfekt til tage og som er med til at give vores lokalområde et flot og unikt udtryk. På kontoret vil det være muligt at se billeder af en række af de græstørvstage firmaet har lavet og der er mulighed for at få en snak om produktet, hvordan det oplægges samt vedligeholdelsen heraf, fortæller Lene Sommermark.  

Sidst, men ikke mindst, vil kontoret komme til at fungere som base for firmaets ansatte, som på nuværende tidspunkt består af 7 medarbejdere, inklusiv 2 lærlinge. Men med den fine vækst, der er i byggebranchen, vil der fremadrettet være behov for en tilgang i tømrerstaben.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events