Der er ikke kun dømt hygge for de mindste dette efterår. Erhvervsforeningen Destination Blokhus byder også på mange spændende aktiviteter for både Tweens og Teens.
Teqball og Panna-kamp!
Hver dag i Efterårsfestivallen, kl. 10-21, kan man udfordre sine venner i en hurtig streetfodboldkamp på torvet. Som noget nyt i 2022 er der nemlig opstillet en pannabane, som er et streetfodboldspil, hvor man ved brug af forskellige tricks skal besejre sin modstander. Panna spilles ofte 1 mod 1, men kan også spilles af flere. Kampen spilles på tid og vindes hvis en spiller laver en “panna” – skyder bolden mellem benene på modstanderen. Ellers findes vinderen ved det hold som har scoret flest mål når kampen slutter. Streetfodbolde kan findes i aktivitetskisten ved siden af pannabanen..
I Efterårsferien er der også Teqball på torvet. Boldsporten spilles på et buet bord og er en kombination af fodbold og bordtennis. Bolden skydes frem og tilbage og hele kroppen må bruges – undtagen arme og hænder. Bordets buede overflade gør det muligt at skyde bolden i forskellige retninger, som gør spillet ekstremt dynamisk og uforudsigeligt! Derudover kan Teqball udvikle spillerens teknik, koncentration og udholdenhed. Teqball kan spilles mellem to spillere eller fire som et doublespil. Streetfodbolde findes i aktivitetskisten på torvet, hvor der også findes mange andre sjove redskaber til forskellige gøglerier. Kom og bliv lige så vild med Teqball som Messi, Ronaldinho og Neymar der allerede spiller det i deres klubber.
Skarpskydning og gådefulde mysterier
Hvem er bedst til at samarbejde og klare mystiske gåder på tid? Tirsdag d. 18. oktober kan man udfordre vennerne til en sjov omgang Escape Game i den gamle Redningsstation. Man kan maks være en gruppe på 6 pers. der sammen skal finde Nicholas Flamels Vise Sten, som giver evigt liv. For at nå frem til de Vises Sten skal der først løses gåder fra alkymiens verden, fremtrylles besværgelser og besejres magiske væsener. Escape Gamet er inspireret af magiens verden med referencer til Harry Potter og andre eventyrfilm. Spillet er ikke fysisk krævende, kan klares i almindeligt tøj og er heller ikke “skræmmende” på nogen måde. Det koster Kr. 100,- tilmelding på info@funcenter.dk eller på tlf. 28 31 21 01 (det er ikke muligt at sende sms). pr. pers og betaling er via mobilepay ved ankomst.
Hjertet hamrer og sveden siver mens man dyster mod fjenden! Den 19. og 20. oktober er der nemlig mulighed for prøve sjovt lasergame med FunCenter i Nols. Man inddeles i to hold – og så gælder det ellers bare om at beskytte sig selv og skyde modstanderen. De fede lasergame-guns skyder med harmløse infrarøde stråler og det gør derfor ikke ondt at blive ramt. Udstyret man bærer har både vibrationer og fede lydeffekter for at sikre en realistisk oplevelse, som taget ud af et computerspil. Det eneste man selv skal medbringe, er fornuftigt udetøj og selvfølgelig dræberinstinkt. FunCenter har instruktører på til aktiviteten, som sørger for at humøret er i top fra start til slut. Det koster Kr. 100,- tilmelding via: info@funcenter.dk eller på tlf. 28 31 21 01 (det er ikke muligt at sende sms). Hvem bliver mon den bedste skarpskytte?
Fra Snapchat til Segway
Fredag d. 21. oktober kan du deltage på sjovt SnapChat opgaveløb, der starter kl. 12.30 udenfor teltet på Blokhus Torv. Glem alt om gode gamle sms’er, på løbet er det nemlig SnapChat der er i fokus og som skal bruges til at løse alle opgaver. Fyr op for filteret og løs sjove opgaver rund i Blokhus. Det eneste der skal medbringes, er en smartphone hvor SnapChat er installeret og klar til brug. Man løser opgaverne ved at tage en snap som gemmes på story, som vises når man tror man har løst alle opgaver.
En Segway er et selvbalancerende tohjulet køretøj, der styres af at man læner sig frem og tilbage. De er blevet ret populære igennem de seneste år, og med god grund – de er nemlig supersjove og mega fede at køre rundt på. Lørdag d. 22. oktober kl. 14-17 kan man prøve kræfter med de sjove Segways når der på torvet opstilles en begynderbane af Segway Nord. Det koster 50,- for at køre rundt i 10 min og man skal være mindst 130 cm høj for at prøve. Kom og kør torvet tyndt på 2 hjul!