Blokhus

Efterårsferie med Lysfald og Høstfest

Fårup Sommerland byder på enestående efterårsstemning

Oplev ægte efterårsstemning, når Fårup Sommerland endnu engang slår dørene op til Nordjyllands største lys- og lydfest og vel nok Danmarks største og hyggeligste høstfest.

Skoven er iklædt de varme efterårsfarver, og når solen går ned, bryder lyset frem og bader forlystelsesparken i de flotte farver.

Lysfald er et storslået event, som taler til alle sanserne. Parken prydes med tusindvis af funklende lamper og vil være en magisk og sanselig oplevelse.

Der skrues op for hele farvepaletten, for magien, fortællingerne og effekterne. Parkens gæster kommer på en sanselig lysvandring gennem park og løvfald, og når efterårsmørket falder på vil det være muligt at opleve skoven og forlystelserne i det fantastisk flotte lys.

Udover at opleve det fortryllende lys og prøve de mange forlystelser med masser af fart, action og spænding, så kan du også mærke den hyggelige efterårsstemning til Egern og Pindsvins Høstmarked. De har sørget for at pynte op med kulørte lamper, halmkranse og farverige blomster.
Markedet rummer flere hyggelige aktiviteter for hele familien med bål, snobrød og skumfiduser samt varm kop kakao og kaffe under de pyntede trækroner. 
Vær med til Rævens Gemmeleg, som er en sjov skattejagt for de mindste. Her kan du hjælpe Egern og Ræven med at finde alle de ting, som de har mistet i løbet af sommeren.

Det er også en god oplevelse at gå igennem den ’Den Forheksede Skov’, hvor magi, mystik og mageløse skabninger stortrives. Gå på opdagelse i området ved Saven og Børnetivoli, tag forbi Den Forladte Kirkegård eller få en læskende forfriskning fra ’Mosekonens Bryghus’.
Besøg Bondegården ude ved parkeringspladsen, hvor du kan klappe en kalv, se kæmpestore traktorer eller møde en landmand.

Så når turen går til Fårup Sommerland i efterårsferien, så kan du allerede nu begynde at glæde dig til både at prøve dine yndlingsforlystelser i tusmørket badet i det fortryllende lys og nyde den hyggelige efterårsstemning til Høstfest.

fårup sommerland lysfald

Årets nyheder i Lysfald

Gå på opdagelse i lyset i efterårsferien. Rundt omkring i parken finder du særlige lysoplevelser, og som noget helt nyt forvandles kanosøen i år til ‘𝗦𝗽𝗲𝗷𝗹𝘀ø𝗲𝗻’, hvor en gigantisk diskokugle hænges ud over søen, og i følgeskab med massevis af spejle vil den give spektakulær disco-fever. Du kan glæde dig til et helt nyt 𝘂𝗱𝘀𝗶𝗴𝘁𝘀𝘁𝗮̊𝗿𝗻 fra toppen af Fårup, med et enestående view. Glæd dig til legen med vand og lys ved den nye 𝗴𝗲𝗷𝘀𝗲𝗿-𝗶𝗻𝘀𝘁𝗮𝗹𝗹𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻 ved Rafting. Der bliver tilføjet et ekstra lag i Fønix-oplevelsen. Ved Orkanen kan du få dig en magisk lysoplevelse over søen, og du kan opleve græskarerne, der vækkes til live på portalen til ’Den Forheksede Skov’. Du kan opleve ’Snorlys’ – en sanseoplevelse af tusind farverige snorer, og du kan få lyst dit billede op på  Instagram-væggen eller hygge dig ved det store bål under lyskædernes skær på Egern og Pindsvins Høstmarked.

Lysfald kan opleves hele efterårsferien fra 13.-21. oktober i tidsrummet fra kl. 16.30 – 21.30.

Parken åbner til Høstfest kl. 11.00.

Læs om fantastiske oplevelser og events