Blokhus:
Elvis Presley var kongen af Rock’n Roll og en levende legende i hans egen levetid. Stig Ulrichsen fortæller den betagende historie om rockkongen
Tekst: Louise Kande Pedersen – foto: Presse
Spillestedet Blokhus holder d. 22. maj kl. 20 Elvis foredrag v/Stig Ulrichsen – her suppleret af Kim & Ole Duo der spiller de mange kendte Elvis sange.
Aftenen byder på en fortælling om den amerikanske drøm. Fra Elvis’ fødsel i fattigdom – til død i overflod og ensomhed. Om musikken, mennesket, kvinderne, familien, vennerne og alle anekdoterne, og denne fortælling inkluderer også guidet rundvisning på Rock’n Roll Museet i Kulturhuset.
Stig Ulrichsen
Fortælleren er Stig Ulrichsen, som har skrevet flere artikler og tre bøger om Elvis Presley. Den ene hedder ‘Elvis – Vidste du det?’, den anden bærer titlen; ‘Elvis Presley – Soldat i Europa’ og den sidste ‘Elvis Presley – Sådan var mit liv’.
Elvis Presley var kongen af Rock’n Roll og en levende legende i hans egen levetid. Stig Ulrichsen fortæller den betagende historie om rockkongen og fortæller anekdoter, som ikke har været fortalt før. Anekdoter, som Elvis’ nærmeste venner har fortalt til Stig, og som han nu deler med tilhørerne, der kommer helt tæt på manden og myten Elvis Presley.
Kim og Ole Duo
Med udgangspunkt i 50′ernes rockabilly, country og Rock’n Roll og et set-up der hedder guitar og kontrabas er denne duo en af de mere utraditionelle. De er denne aften det musikalske indslag.
Oplev showet, som er arrangeret af Spillestedet i Kulturhuset Blokhus – billetpris kr. 145,- (kr. 95,- for medlemmer).