Aabybro

En Mosefest af de helt særlige

I Biersted kan både deltagere og arrangører af årets udgave af Mosefesten se tilbage på en helt særlig udgave af byfesten.
Udover gadefodbold, guldgravning, loppemarked, hoppeborge og anden underholdning, så blev særligt lørdag uforglemmelig.
Dels fordi der var indvielse af Biersted Forhindrings- og Motorikbane i læbæltet mellem idrætsplads og skole – og dels fordi Biersted IF sikrede sig oprykning til fodboldens serie 1.
Det skabte grobund til en ekstra god fest samme aften.
Det var formand for Kulturfritids- og Landdistriktsudvalget, Helle Bak Andreasen, der holdt tale og indviede banen, efter at Flemming Steen Thagaard på vegne af Biersted Landsbyråd havde orienteret om baggrunden for den nye bane.

Den er støttet af:

  • Nordea Fonden: ‪160.000 kr.
  • Lokale og Anlægsfonden: ‪200.000 kr.
  • More Play puljen: ‪100.000 kr.
  • Spar Nord Fonden: 40.000 kr.
  • Jammerbugt Landdistriktspulje: 25.000 kr.
  • Biersted IF: (Moseløbet og Mosefesten) 80.000 kr.
  • Biersted Skole: 15.000 kr.
  • Lokale erhvervsdrivende: 10.000 kr.


– Det er i alt ‪630.000 kr. Det er rigtig mange penge, og det er fantastisk flot, at både fonde og lokalsamfund har kunnet samle så mange penge sammen. Jeg håber, at vi sammen kan passe rigtig godt på den, og at den vil blive brugt flittigt, sagde Flemming Steen Thagaard.

Festudvalget

Læs om fantastiske oplevelser og events