Nyheder
imported

En verden af farver i Kulturhuset Blokhus

I 2016 udsmykkede Kiss Jönsson den gamle gymnastiksal i Kulturhuset Blokhus. Nu har hun fået til opgave, over de næste par måneder, at udsmykke og male samtlige af de øvrige festsale i huset. Og hun har travlt.

Blokhus avis – hele Jammerbugtens avis

Kiss er netop startet med at male væggene i den store Festsal i Kulturhuset. Her vil vægmalerierne være mere abstrakte og emme af musik, dans og fest.

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse
Den nordjyske kunstner Kiss Jønsson fra Havndal er vild med at male på store flader. Jo større, jo bedre – og helst i stærke farver. Den vender vi tilbage til. 
Hun har gennem mange år levet af, at forvandle hvide vægge til vægge med glade motiver på blandt andre børneafdelinger på sygehuse, på plejehjem, institutioner, i restauranter og i private hjem. I øjeblikket er hun i gang med at dekorere vægge i Kulturhuset i Blokhus. Ikke bare to, men hele 8 vægge fra gulv til loft. 
Stærke farver
– Jeg lavede nogle skitser til John Andersen (red: Direktør Kulturhuset Blokhus). Jeg tænkte, at der skulle noget knald på farverne, især i den store festsal, der emmer af en lidt mere løssluppen stil end fx Vesterhavssalen. Men her var vi ikke helt enige, forklarer Kiss Jönsson med et smil og fortsætter: – Når projektet er så stort og omfattende som dette, så er jeg nødt til at have lidt skitser og læne mig op af og som vi kan tale ud fra, også så John ved hvor projektet bærer henad. Og så har vi nogle gode snakke frem og tilbage. Èn af dem gik på hvor kraftige farverne skulle være. Vi mødtes på midten, siger Kiss fortsat.
Ingen klager
Vægmalerierne skal være med til at trække naturen og kunsten med indenfor. – Malerierne skal være med til at trække folk med ind i Kulturhusets univers. Ind i kreative rum. Ind til fester og fornøjelser. Historie. Natur, og det håber jeg, at de kommer til, forklarer Kiss Jönsson, der satser på at have færdiglavet den sidste væg ultimo januar 2019. – Når jeg spørger John om vi er på rette kurs, svarer han med et smil: ” Jeg har da ikke fået klager endnu”, afslutter Kiss.  

Læs om fantastiske oplevelser og events