Gæsterne elsker den nordjyske forlystelsespark Fårup Sommerland, og det er endnu engang blevet bekræftet.
Det skete i forbindelse med Danish Travel Awards, som blev afholdt i Cirkusbygningen i København 4. oktober.
Følgende attraktioner var nomineret til prisen:
ARoS, Aarhus Kunstmuseum, Bakken, Den Blå Planet, Djurs Sommerland, Fårup Sommerland, Givskud Zoo – Zootopia, Knuthenborg Safaripark, Legoland, LEGO House, Louisiana, Nationalmuseet, Nordsøen Oceanarium, Ny Carlsberg Glyptotek, Randers Regnskov, Rundetårn, Tivoli, Tivoli Friheden, Zoologisk Have København, Aalborg Zoo.
Baggrunden for modtagelsen af prisen har været med følgende afsæt:
Vinderen er fundet gennem en analyse gennemført af Epinion, hvor 3.000 danskere repræsentativt fordelt på køn, alder og geografi har givet en vurdering på baggrund af et konkret besøg hos de attraktioner, der er er nomineret.
Udover prisen til Fårup Sommerland var der også andre nordjyske virksomheder, der markerede sig.
Aalborg Lufthavn, Svinkløv Badehotel og Skallerup Seaside Resort kunne også rejse hjem med en pris.