Blokhus

Enestående efterårsstemning i Fårup Sommerland

Efteråret byder på flot Lysfald, Høstfest og natløb i forlystelsesparken.
fårup sommerland lysfald

Fra weekenden i uge 40 (6. – 8. oktober) og igen i uge 42 bliver der skruet helt op for efterårsstemningen i Fårup Sommerland, når forlystelsesparken endnu en gang slår dørene op til Nordjyllands største lys- og lydfest og Danmarks vel nok største og hyggeligste høstfest.

Ny idé lanceres

De to hidtidige events suppleres i år med en ny idé: Lysfald Løbende. Løbs-specialisterne Bridgerunner har etableret et samarbejde med Fårup Sommerland, som har givet dem tilladelse til at bruge parken til et natløb.
Løbet afholdes 14. oktober, og her kan du få løbelysten styret samtidig med, at du kan nyde lyset og optakten til efterårsferien.
Lysfald er et storslået event, som taler til alle sanserne. Parken prydes med tusindvis af funklende lamper og vil være en magisk og sanselig oplevelse, når alle deltagere skal løbe rundt i hele parken.
Det vil være muligt at deltage på en lang række distancer vekslende imellem gå og løb lige fra 2,5 km. op til en halvmarathon. Det er således et løb, der henvender sig til alle uanset niveau.
Det hele starter 23.59, og der vil efterfølgende være en unik medalje til alle.
Efter offentliggørelsen har det vist sig, at det helt nye initiativ allerede er blevet taget utrolig godt imod. For på kun 5 dage er der 250 tilmeldte, så der er virkelig mange, som er interesserede i at løbe i Fårup midt om natten, oplyser parken til Blokhus Avis.
Der kan stadig tilmeldes løbet her  og alle yderligere oplysninger vedrørende løbet, skal rettes direkte til Bridgerunner.
I år bliver der også et nyt område kaldet ”Spejlsøen”, hvor der blandt andet bliver hængt en kæmpemæssig diskokugle op over en af søerne. Denne installation skulle gerne skabe en spetakulær og smuk oplevelse, hvor vand, lys og lyd går op i en højere enhed, oplyser Fårup Sommerland.

Familievenlig efterårsferie

Efteråret i Fårup Sommerland bliver derfor tretten dage (weekenden 6.-8. oktober og igen 13. – 22. oktober) fyldt med fyldt med (u)hygge, natløb og massevis af familievenlige efterårsaktiviteter. Parken vil naturligvis være pyntet op i bedste høstfeststil, og når solen går ned bryder lyset frem og bader forlystelsesparken i de flotte farver.
Der skrues op for hele farvepaletten, for magien, fortællingerne og effekterne. Parkens gæster kommer på en sanselig lysvandring gennem park og løvfald, når efterårsmørket falder på, og de kommer til at opleve skoven og forlystelserne i det fantastisk flotte lys.
Så når turen går til Fårup Sommerland i efteråret, så kan du allerede nu begynde at glæde dig til at prøve dine yndlingsforlystelser i tusmørket, deltage i et flot natløb og opleve fortryllende lys og efterårsstemning, for når solen er gået ned, bryder lyset frem.

Læs om fantastiske oplevelser og events