Det sker

Et festfyrværkeri af rockmusik

 | FOTO: Presse
Vesterhavs Rock fejrer 25-års jubilæum

Vesterhavs Rock kan i år fejre 25-års jubilæum. – I øvrigt ligesom bandet Infernal, som runder festivalen af lørdag 3. august, fortæller Søren Mortensen, der i de seneste 20 år har været formand for Vesterhavs Rock. Årets koncert, der strækker sig fra fredag 2. august til lørdag 3. august, er spækket med hotte musiknavne som bl.a. Medina, Hjalmer, Sømændene, Midt Om Natten og mange flere. Der forventes da også op mod 2000 gæster om fredagen, hvor dyrskuepladsen i Fjerritslev er klar til at danne ramme om sommerens legendariske rockkoncert, mens der forventes omkring 4500 gæster om lørdagen. I hvert fald er der lagt op til et brag af en musikbegivenhed med masser af god rockmusik og et folkeligt fællesskab i celebert musikalsk selskab.

350 frivillige med til at løfte opgaven

Formand Søren Nielsen fortæller, at 350 frivillige hjælpere fra fem idrætsforeninger i Fjerritslev løfter hele den store opgave både før, under og efter koncerten, hvorefter overskuddet fordeles mellem de fem foreninger. Det vil sige, at hvert års koncert starter i nul, hvorefter der knokles løs med henblik på at give publikum en unik og uforglemmelig oplevelse i selskab med nogle af landets bedste musikere, mens foreningerne kan se frem til en kærkommen økonomisk indsprøjtning som tak for de frivilliges indsats. Det er ganske enkelt dansk folkelig musikkultur, når det er allerbedst.

En optimal koncertoplevelse

Medina og Infernal sørger sammen med ni andre kvalitetsbands for gedigen underholdning og høj stemning i Jammerbugtens sommerland. Så velkommen til en optimal koncertoplevelse fredag 2. august og lørdag 3. august på dyrskuepladsen i Fjerritslev. Vesterhavs Rock ruller over scenen og gennem øregangene for 25. år i træk og den får ikke for lidt, skulle vi hilse at sige.

Læs om fantastiske oplevelser og events