Et liv i overhalingsbanen, medindehaver af den succesrige virksomhed Salespartners A/S med 300 ansatte, eksklusive restauranter, ukuelig selvtillid og et kokainmisbrug for at klare hverdagen, var virkeligheden for den 36-årige Jonas Wiwe Rudbeck i 2016.
En blodprop i hjernen i 2019, et selvmordsforsøg og et møde med en hospitalspræst efterfulgt af en drøm om at blive præst, blev det nye hverdagsbillede.
De to livsbaner står i skærende kontrast til hinanden. Den succesrige markedsføringskarriere på øverste hylde i dansk erhvervsliv overfor et liv som præst i en mindre menighed i Nordjylland.
Begge verdener er i dag en del af Jonas Wiwe Rudbecks historie. Men ulykken ændrede hans livsbane. Hvor livet tidligere handlede om præstationer og succes, handler det i dag om tro, nærvær og relationer. Nu skal det nye kapitel udfolde sig som konstitueret præst i Hune Kirke.
En ny start
Jonas Wiwe Rudbeck fortæller at han ramte bunden i 2019, og det fik ham til at overveje den dybere mening med livet. Han indså, at han ikke havde sig selv med i noget og egentlig heller ikke havde opnået noget særligt. -Ulykken fik mig til at overveje livet. Jeg havde mistet alt, og et gudsbillede fandt vej til mit indre, fortæller han. Det blev starten på livet forfra og vejen til en Jonas, der følte sig elsket af noget, der er ”større”.
Da Jonas kunne forlade hospitalssengen efter et halvt år, flyttede han fra København til Aarhus, og uddannede sig til Bachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation. Han drømte om at blive præst og rettede henvendelse til biskoppen i Aalborg Stift, Thomas Reinholdt Rasmussen. De lagde en 3-års uddannelsesplan sammen, og for 1,5 år siden blev drømmen opfyldt.
Til et match-making-møde i Aarhus, hvor menighedsråd fra hele landet, kan møde de nyuddannede præster, stødte han på Hanne Bætz fra Hune Sogns Menighedsråd.
– Jeg havde tænkt lidt på Hune i forvejen, da jeg kender graver og kirkesanger i Hune Kirke, Erik Ipsen, som havde talt varmt om stedet. Det er et lille lokalsamfund med et fantastisk fællesskab og sammen med min hustru Mette, havde vi allerede forelsket os i byen ved vandet og midt i den flotte natur, fortæller Jonas.
Foreløbigt er jeg konstitueret i 5 måneder, men håber at kunne fortsætte når stillingen bliver slået op efter sommerferien.
Relationer og tillid
Selv om Jonas er ung og et relativt uskrevet blad indenfor præstegerningen ser han alligevel sig selv som erfaren og klædt godt på til rollen som lokal præst:
– Jeg vil gå meget ydmygt til opgaven, men jeg har været leder for 150 ansatte i en succesrig virksomhed, hvor jeg skulle være der for mine medarbejdere. Jeg har set dem i øjnene og mærket, hvordan de havde det, og de kendte mig også som menneske. Det er noget af det, jeg føler, jeg er lykkedes med.
Samtidig har min virksomhed været førende i Danmark indenfor relations skabende salg, og det at være præst handler for mig især om at skabe dybe vedvarende relationer med de mennesker, der er i menigheden. Uanset om du er 16 eller 80 år, så har alle levet et liv på både godt og ondt, og her kan jeg bruge min livserfaring og skabe den tillid, som jeg føler alle bør have til områdets præst. En tillid, hvor alle er trygge i at åbne op – både i forbindelse med lykkelige begivenheder, men også omkring de svære ting i livet. Der skal kirken være et sted for alle.
Jonas fortæller, at han glæder sig over at Hune er et mindre sted. Der er plads til, at man kan være den der lokale præst, der involverer sig i de lokale fællesskaber. Præsten der kender sognets beboere og altid står til rådighed.
– Jeg har allerede været på besøg i strikkeklubben og også spillet krolf i krolfklubben. Det er vigtigt ikke kun at møde menigheden i kirken, men helt tæt på ude i deres hverdag. Det betyder meget for mig, siger han.
En ny begyndelse
I dag bor Jonas på Lindholm Brygge i Nr. Sundby, men drømmer om at flytte permanent ind i præstegården i Hune sammen med hustruen Mette. Hun er vokset op i en indremissionsk familie i Vestjylland, er 27 år og uddannet grafiker.
– Vi håber begge at arbejde i folkekirken. Måske Mette som kordegn eller med administrative opgaver, så vi kan være sammen om det, og døren til kirken altid kan stå åben. Det vil være fantastisk, siger han.
Når Jonas Wiwe Rudbeck ser tilbage på de seneste syv år, er det svært at forstå, hvor meget livet har forandret sig.
– Jeg tror ikke, jeg havde været åben for troen, mens jeg kørte af sted i overhalingsbanen. Det fandt først vej til mig, da jeg var allermest skrøbelig, siger Jonas Wiwe Rudbeck.
Det frø, der blev sået på hospitalet, har siden slået rødder og vokset sig til et livets træ. I dag står han et helt andet sted end dengang, og livet som præst i Hune markerer begyndelsen på et nyt kapitel.
