Fredag 26. april er i år en ganske almindelig fredag i Danmark. Og så alligevel ikke – havde det været sidste år, stod der Store Bededag på kalenderen, men det gør der ikke i år. Til gengæld er det dagen, hvor Fårup Sommerland slår dørene op til sæson 2024. Det sker med brask og bram – ikke i form af specielle åbningsevents, men med et overflødighedshorn af oplevelser i form af både velkendte forlystelser og spændende og epokegørende nyheder.
Trætopshytterne er en spændende nyskabelse
Der er garanti for både sug i maven og smil til op over begge ører, når det gælder en rundtur til parkens mange forlystelser. Fårup Sommerland byder udover de mange forlystelser for store og små også på bl.a. Hotel Fårup og en bred vifte af spisesteder. Udover at kunne overnatte på Hotel Fårup, er der fra i år også mulighed for at forlægge residensen og overnatningen til en trætopshytte med udsigt til rutsjebaner og den magiske stjernehimmel. Trætopshytterne finder du ved siden af Hotel Fårup. På hotellet er der endvidere mulighed for at booke fester og konferencer.
Aquaparken – vildere, vådere og sjovere
Forårssæsonen byder endvidere på Blå Mandag for konfirmander henholdsvis 29. april og 6. maj. Den 4. og 5. maj kommer Onkel Reje på besøg i parken, mens der 17. maj er linet up til at tage imod elever, der fejrer sidste skoledag.
Og så er vi snart fremme ved juni, hvor det både bliver vildere, vådere og sjovere i den populære forlystelsespark i skoven.
Danmarks største vandland bliver nemlig endnu større, og åbner 8. juni. Nye kæmpestore rutsjebaner, nyt børnevandland og nye omklædningsfaciliteter bliver en perle blandt de 60 forlystelser, som Fårup Sommerland tilbyder sine gæster.
Der er fra Fårup Sommerlands side virkelig lagt op til at super sæson 2024 – startskuddet lyder som sagt fredag d. 26. april.