Præcis kl. 12.00 kunne en stor menneskemængde se Blokhus kanononen blive fyret af, som start på det åbne hus som firmaet havde arrangeret i samarbejde med Vestkystmægleren og Kirkensgaard Mode og Stil.
– Det har været en fantastisk åbning fortæller Gert Ritter fra udlejningsbureauet.
Han havde håbet på mange gæster, men at der ville dukke så mange op havde han alligvel ikke regnet med.
– Men det er jo kun dejligt at blive godt modtaget, smiler han.
Der var mange der lige skulle have en snak om udlejning af sommerhuset, så midt i alt travlheden med det åbne hus, var det hektisk aktivitet ved mødebordene.
– Vi har i forvejen en del udlejning her i området, men nu satser vi på at det bliver meget mere.
Foruden Gert Ritter vil Kristina Krohn være en fast bestandtdel af kontoret i Hune. Hun kommer fra en stilling fra turistbureauet i Hirtshals, så hun kender særdeles godt til hvad der skal til for at yde kunderne den optimale service.