Hvert år inviterer OpdagDanmark danskerne til at stemme på deres favorit-ishus i hele landet og afstemningen for 2025 er netop skudt i gang. Nu har Iscafeen Blokhus mulighed for at løbe med titlen som Danmarks Bedste Ishus, og det er en kæmpe ære for både ejeren og hele det lokale is-elskende fællesskab.
Ved at deltage i afstemningen støtter du dine lokale ishuse og giver dem muligheden for at blive anerkendt for deres kvalitetsis, gode service og store engagement. Det er samtidig en hyggelig måde at opdage nye steder på – og i år kan Blokhus blive sat på landkortet som hjemstedet for Danmarks bedste is.
Fra sommerferiejob til livsdrøm
Bag Iscafeen Blokhus står Rasmus Hundrup, 41 år, bosat i Hune sammen med sin mand. Det hele begyndte som et sommerferiejob, men da Rasmus doblede omsætningen hvert år i 3 år blev det klart, at han havde fat i noget helt særligt. Siden da har han været selvstændig i Blokhus i 14 år og driver i dag både Iscafeen Blokhus og Iscafeen by the Sea.
– Jeg elsker Blokhus – livet her, de glade turister, stamgæsterne og hele stemningen. Det her er ikke bare et job, det er en livsstil, fortæller Rasmus.

En stor anerkendelse
At blive nomineret til Danmarks Bedste Ishus 2025 er ifølge Rasmus en vigtig milepæl og en personlig anerkendelse:
– Jeg er både glad og stolt. Vi lever jo af vores gæster, så det betyder rigtig meget at blive set og anerkendt for det, vi laver.
Men han sender også en stor tak videre til sit hold:
– Det er mit fantastiske personale, der gør det muligt. De står her hver dag – også når andre holder ferie. Uden dem var vi ikke nået hertil.
Is med kærlighed og ekstra guf
Iscafeen Blokhus er kendt for sin italiensk-inspirerede is fra Carte d’Or, den hjemmelavede jordbærguf toppet med marengsstykker og ikke mindst den populære logo-kiks. Isen bliver serveret med både smil og passion – og det kan mærkes.
Som noget nyt har cafeen lanceret “Ugens Guf”, hvor der eksperimenteres med nye smage. I denne uge kan du smage påskeguf med ananassmag. Menukortet byder også på kaffe, kolde drinks og årets nyhed: churros med softice og valgfri topping.
Stem på Blokhus
Nu har vi chancen for at få Danmarks Bedste Ishus til Blokhus – og din stemme kan gøre forskellen. Stem på Iscafeen Blokhus ved at sende en SMS med teksten: IS 106 til nummer: 1414 (koster 3 kr. + SMS takst)