I uge 29 slog Skulpturparken Blokhus dørene op til endnu en farvestrålende udstilling. Parken, der emmer af kunst for millioner, kan nu bryste sig af også at have fået et spændende salgsgalleri, hvilket glæder indehaver, John Andersen. – sidste år fik vi etableret et helt nyt 650 m2 stort arkadeområde, hvoraf dette salgsgalleri nu pryder et udstillingsområde på hele 350 m2, fortæller han og fortsætter; Vi har været i kontakt med kunstnere fra hele Danmark, der med hver sine unikke værker er med til at skabe rammerne inden for jern- og granitskulpturer, skønne og farvestrålende keramik designs, betonkunst til både indendørs og havebrug, farvestrålende malerier og skønt fotokunst mv. Salgsudstillingen er blevet taget godt i mod og ideen med at etablere et salgsgalleri, hvor man får følelsen af at være på galleri, mere end på besøg i en kunstbutik, vækker stor glæde ved de mange besøgende. Ekstra bonus er således, at værkerne kan købes med hjem samme dag. John Andersen oplyser endvidere, at man løbende vil kontrahere med spændende kunstnere inden for feltet, således galleriet hele tiden er dynamisk og levende. Salgsgalleriet holder åbent alle dage i parkens åbningstid og kan ses frem til og med sensommeren.
UDSTILLERLISTE SKULPTURPARKENS SALGSGALLERI
Klaus Jensen Havekunst: Jernskulpturer
Joseph Keramik Design: Keramik
Thy Granit: Granitskulpturer
Rosa Christina: Fotokunst
Marianne Ottesen Sørensen: Malerier
Heragu: Betonkunst
Frank Nielsen: Fotokunst
Irma Haase: Malerier
Vandkantsdanmark sælger ud: Secondsale Deluxe