Nyheder
imported

Flot fejring af Jakob Tømmerby og Nordstjernen i Blokhus

Fredag d. 20 maj var der inviteret til reception på Restaurant Nordstjernen i Blokhus. Stedets restauratør og selve restauranten rundende 40 år.

Det var en glad fødselar, der fredag d. 20 maj inviterede indenfor til fødselsdag på Restaurant Nordstjernen i hjertet af Blokhus. 

– Det har været en dejlig dag og jeg er så overvældet over alle de gæster, venner og familie, der har været forbi og lykønske "os", sagde Jakob Tømmerby til Blokhus avis. Han forpagtede restaurant Nordstjernen i februar, 2011 – og det var som at vende hjem fortæller han. Jakobs forældre drev nemlig restauranten fra starten af 80'erne og i en længere periode.

Jakob Tømmerby har altid været tilknyttet restaurationsbranchen og har arbejde spændende steder lige fra Munkebjerg i Vejle til Hilton i København, ligesom han i en årrække bestyrede VIP-loungen på AaB Stadion. I lokalområdet er han også kendt for at have drevet Restaurant Strandingskroen, nabo-restauranten til Nordstjernen. 

I dag banker hans hjerte for Nordstjernen og det var derfor også en stor begivenhed at kunne fejre 2 X 40 år. Festlighederne bød på lækre "snack-bites", spændende anretninger og søde bobler foruden høj stemning og hygge.

Læs om fantastiske oplevelser og events