Nyheder
imported

Flot marathon arrangement

Der var 39 deltagere mere end sidste år, da årets Blokhus Marathon løb af stablen

 Der var 39 deltagere mere end sidste år, da årets Blokhus Marathon løb af stablen.

Ialt 779 løbere havde fundet vejen til Torvet i Blokhus. 

Og det var arrangørerne mere end tilfredse med.

– I ugerne op til havde vi færre tilmeldinger end tidligere år, så vi var lidt nervøse. Men i dag har vi fået masser af tilmeldinger, så vi har flere tilmeldte end sidste år, fortæller en storsmilende formand for Saltum Trim´s løbeafdeling Michael Heden.

Vejret var man også heldige med. Lidt småregn op til arrangement og en enkelt større byge da løbet næsten var slut, var de eneste vejrmæssige udfordringer.

Så Michael Heden er meget tilfreds med dagens forløb, og han roser arrangementets mange friviilige for en fantastisk arbejdsindsats.

Noget andet som gjorde arrangørerne meget glade, var de mange tilskuere som var mødt frem. Torvet i Blokhus var fyldt til randen og der blev klappet ivrigt af de aktive løbere når de rundede torvet eller løb i mål.

Dagens vindere var:

Marathon

Herre: Morten Nymann Larsen – 3:01:44

Damer: Tina Andersen – 3:45:25

1/2 Marathon

Herre: Jeppe garde – 1:17:36

Damer: Charlotte Staunsgaard – 1:25:43

10 km:

Herre: Morten Marinussen – 34:20

Damer: Louise Kunø – 39:41

5 km:

Herre: Mathias Krogh Poulsen – 15:58

Damer: Astrid Helene Livbjerg – 18:21

 

Læs om fantastiske oplevelser og events